YournameCom © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use

 

News

 

 

• Falster Jagtmarathon »

1. udgave af Falster Jagtmarathon er gennemført. Se mere på www.jagtmarathon.dk

 

• Motionsslange Cannonball »

3. løb i rækken blev gennemført 3. oktober 2010. Følg med på www.slowrun.dk

 

 

 

 

 

 

Løbsberetninger fra marathonløb i 2011

 

 

På disse sider kan du finde beretninger fra de marathons, som jeg har løbet. Siden er under opbygning, og beretningerne bliver lagt på løbende.

 

Oversigt over marathons

 

#

Dato

 

(åå-mm-dd)

Løb

 

Løb, sted

Tid

 

(tt:mm:ss)

Oplevet sværheds-

grad

(1 - 10)

Stigning / Teknisk /

Vejr

Kommentar
77 11-01-09 Kalundborg Vintermarathon, Kalundborg 04.21:26 4 / 5 / 2 Ændret rute ift. normalt
78 11-01-15 Næstved Cannonball I, Næstved 04.11:00 2 / 2 / 2 Diset og mange biler
79 11-01-23 Næstved Cannonball II, Næstved 04.21:00 2 / 1 / 1 Dejlig tur
80 11-01-29 Skodsborg Marathon - Sommervej Ruten, Charlottenlund 04.32:48 4 / 1 / 1 Dejligt vejr
81 11-02-05 Næstved Cannonball III, Næstved 04.30:22 2 / 1 / 4
82 11-02-06 Ålsgårde Marathon - SP 100, Ålsgårde 04.30:21 2 / 1 / 2
83 11-02-13 Vestegnsmarathon, Ishøj 04.24:40 1 / 1 / 3 Koldt og blæsende
84 11-02-26 Kiel Marathon, Kiel, Tyskland 04.23:33 1 / 1 / 2 Ikke mit bedste løb
85 11-03-05 Vigersted Bjergmarathon, Vigersted 04.20:53 3 / 1 / 1 Skøn dag
86 11-03-13 Næstved Cannonball V, Næstved 04.13:47 3 / 4 / 1 Gode ben
87 11-03-19 Rudersdal Cannonball, Birkerød 04.39:59 5 / 4 / 2 Hårdt
88 11-03-20 Næstved Løbebåndsmarathon, Næstved 04.22:00 1 / 5 / 5 Gik bedre end forventet
89 11-03-27 Vigersted Bjergmarathon, Vigersted 04.21:30 3 / 1 / 1 Løb lidt for hurtigt
90 11-04-22 Brutal Marathon, Ålborg 04.48:23 7 / 1 / 4 Stærk sol og bakker
91 11-04-23 Vigersted Bjergmarathon, Vigersted 04.43:50 3 / 1 / 1 Endnu en dejlig dag i Vigersted
92 11-04-25 Firkløver Marathon, Næstved 04.35:05 1 / 1 / 1 Godt løb
93 11-05-14 Rudersdal Cannonball, Birkerød 04.30:21 5 / 2 / 1 Skøn forårsdag
94 11-05-15 Vinde Helsinge Marathon & Motion, Gørlev 04.35:55 2 / 1 / 1 Jeg var træt!
95 11-05-20 Vigersted Bjergmarathon, Vigersted 04.20:27 2 / 1 / 1 Tillykke til Birgitte!
96 11-05-22 Copenhagen Marathon, København 04.19:25 1 / 3 / 2 Overhalede 2000 løbere
97 11-05-28 Livø Marathon, Livø 04.36:28 5 / 3 / 3 Tillykke til Basse og Stormesteren!
98 11-06-02 Kalkmineløb, Daugbjerg 05.11:20 7 / 7 / 3 Nøj, hvor jeg led!
99 11-06-03 Langeland Cannonball, Rudkøbing 04.44:10 1 / 2 / 3 Tillykke til Kyssemesteren!
100 11-06-05

Skodsborg Marathon - Der Er Et Yndigt Land Marathon, Skodsborg

04.27:26 7 / 2 / 2 Så kom nr. 100 i hus!
101 11-06-18

Sorø Social Marathon, Sorø

04.39:00 1 / 1 / 3
102 11-06-25

Allermöher Triple kl. 5, Hamburg, Tyskland

04.42:34 1 / 1 / 1
103 11-06-25

Allermöher Triple kl. 11, Hamburg, Tyskland

05.13:35 1 / 1 / 2
104 11-06-25

Allermöher Triple kl. 17, Hamburg, Tyskland

06.18:09 1 / 1 / 2

Forklaring til de oplevede sværhedsgrader: Jo højere tal, jo sværere løb.

 

Kalundborg Vintermarathon, Kalundborg

Dato: 9. januar 2011

Tid: 4.21:26

Hvor svært mht. stigning: 4 af 10

Hvor svært tekniskt: 5 af 10

Hvor svært mht. vejret: 2 af 10

 

Som følge af meget slemme forhold på de små veje yderst på den normale Vintermarathon-rute, så var ruten lavet om til en ud-hjem rute, hvor man løb ud af den 'store' vej på Røsnæs, og vendte i den lille by Ulstrup. Den nye rute havde stadig den berømte / berygtede bakke i udkanten af Kalundborg, og også en masse andre mindre bakker. I modsætning til normalt, var vejret helt fint - temperaturen var omkring frysepunktet, og der blæste en let vind, som friskede noget op under løbet. Der var dog rimeligt med læ på ruten, så vinden var intet problem.

 

Vi var 6 fra sydhavsøerne, der skulle løbe i Kalundborg - 2 på halvmarathon og 4 på marathon. Jeg kørte derop sammen med Peter, Morten og René - tak for turen. Jeg var noget træt både derop og hjem igen, så det var dejligt bare at kunne sidde og sumpe den ret lange tur på bagsædet i stedet for at skulle køre selv.

 

Jeg har efterhånden løbet mange gange i Kalundborg, så der var rigtigt mange, der hilste på mig. Der er efterhånden flere der kan genkende mig, end jeg kan genkende dem, hvilket kan afstedkomme nogle lettere pinlige situationer, men det er altid hyggeligt at komme i Kalundborg - de har altså godt styr på det med at arrangere gode løb.

 

Løbet starter med, at man løber ½ omgang på stadion, hvorefter man løber forbi klubhuset, over en parkeringsplads, ud på en vej og så på cykelsti gennem et parkområde. Parkeringspladsen var en stor skøjtebane - fuldstændigt dækket med is. Heldigvis var arrangørerne opmærksomme på dette, og fik kørt en masse grus på, så antallet af fald blev stærkt begrænset.

 

Der var masser af kendte ansigter i feltet. Pga. ud-hjem-ruten, fik jeg hilst på mange af dem flere gange. Tor har taget en masse fotos fra løbet, og de kan ses på DoUrun. Tor løb kort foran mig de første ca. 35 km., så det er i store træk det samme, som jeg har set.

 

Jeg har ikke løbet Vintermarathon før, men har hørt mange grumme historier om de grusomme bakker og det endnu værre vejr. Ja, der er en særdeles grusom bakke, men selv jeg kan faktisk godt løbe op af den. Vejret var, som tidligere beskrevet, ganske godt for årstiden, men jeg skulle måske have haft et ekstra tyndt lag på - det var lige koldt nok, men det ansporede mig til gengæld også til at løbe lidt hurtigere, end jeg ellers ville have gjort.

 

Jeg havde taget rygsækken på - dels for at kunne have mine nye Yaktraks med, hvis der skulle blive brug for dem, og dels for at vænne mig til at løbe med den på - næste trin er at komme noget vægt i den. Jeg fik ikke brug for mine Yaktraks.

 

Turen ud af Røsnæsvej og tilbage var flot, men pga. sne og is i siden af vejen, var man ofte nødt til at løbe lidt inde på vejen, og der var en del trafik. Med løbere i begge retninger, måtte bilerne ofte standse mere eller mindre op, og biler og busser var tit meget tæt på løberne. Det gjorde turen noget anstrengt, og jeg håber, at man kan løbe på den normale rute, næste gang jeg skal løbe vintermarathon.

 

Jeg var ok løbende denne dag. Jeg tog den rimeligt med ro, men satte mig for, at jeg skulle løbe op (og ned) af alle bakkerne, hvilket jeg da også gjorde. Det føltes ikke, som om at det gik særligt hurtigt, men sluttiden var bestemt godkendt - jeg havde faktisk ventet en sluttid på 4:40, så 4:21 er jeg godt tilfreds med. Den aller sidste del af ruten, hvor man drejer ned igennem den lille lund, og løber mod stadion, var meget glat. Specielt de sidste ca. 200 m. op mod mål var ren is, så det blev ikke til så meget med den normale spurt. Jeg løb dog over målstregen med armene over hovedet, som normalt.

 

Efter løbet var det i bad, og så op og have en portion dejlig varm suppe - det var lige, hvad jeg trængte til efter turen i vinterkulden.

 

Det er nok ikke sidste gang, jeg har løbet Kalundborg Vintermarathon, men jeg håber, at det næste gang bliver på den normale rute.

 

Næstved Cannonball I, Næstved

Dato: 15. januar 2011

Tid: 4.11:00

Hvor svært mht. stigning: 2 af 10

Hvor svært tekniskt: 2 af 10

Hvor svært mht. vejret: 2 af 10

 

Morten og de andre fra HG vil til at lave en serie af cannonballs i Næstved - glimrende ide. Ruten skulle have fulgt samme rute, som fødselsdagsmarathon (som jeg ikke løb, da jeg var nede i en tysk saltmine), men skovstierne var ikke passable, og der blev desuden fældet træer, så skovruten kunne det ikke blive til. I stedet blev det til den planlagte prolog + 6 runder på vejene.

 

Jeg tog alene til Næstved, og ankom ca. 45 min. før start. Med det samme lagde jeg mit GPS-ur op på taget af bilen, for at det kunne indfange sattelitterne. Herefter satte jeg mig til at vente. Efter 10 min. havde jeg brug for at få lettet mig inden starten på løbet. Af diskretionsårsager kørte jeg over til et skovområde, for at klare dette. Da jeg kom tilbage gik det op for mig, at jeg havde glemt alt om uret! Jeg ledte på parkeringspladsen, i udkørslen fra parkeringspladsen og lidt hen af vejen, men fandt det ikke. Æv! Så kan jeg lære at tænke mig om!

 

Vi var 5 til start, Karen, Henning, Rune, Morten og jeg. Vi skulle starte med et løbe en ret lang prolog på skovstier - godt glat! Herefter skulle man løbe en 5,9 km. lang 'firkantsrute', hvoraf de to kanter var på landevej, og de to kanter på cykelsti. Der var et rigtigt godt depot på en parkeringsplads. I depotet var der bl.a. hjemmebagte kransekagestænger! Klasse!

 

På prologen talte vi om, hvilke tider vi skulle løbe på. Det hurtigste nogen sagde, var 4.12 (6 min./km.). Selv planlagde jeg at løbe på 4.30 - 4.40. Vi fulgtes ad på prologen og de to første runder, og tempoet var væsentligt hurtigere, end hvad der passede til de angivne tider - og i hvert fald i forhold til, hvad jeg ville, så på 3. runde lod jeg tempoet falde en del. Det samme gjorde Rune og Morten, som jeg fulgtes med de næste 3 runder.

 

Vejret var meget kedeligt - ca. 3 graders varme og meget diset. Desuden satte disen sig på mine briller, så mit udsyn var stærkt begrænset. Enkelte steder lå der en del vand, og på den ene del af ruten drev der vand ind over cykelstien fra vejen, så strømperne blev hurtigt våde. Vind var der ikke meget af.

 

I starten af løbet var der noget trafik på de to strækninger, hvor man løb på vejen, men efterhånden kom der ganske meget trafik, så det var noget ubehageligt på de smalle veje. Jeg tror, at det vil være noget mere behageligt at løbe på den rute på søndage, hvor der nok ikke er så meget trafik.

 

Jeg var rimeligt løbende, men det hårde udlæg de første ca. 15 km. tog en del på mine kræfter, og jeg skulle løbe 40 + 10 km. dagen efter, så farten blev sat lidt ned de sidste to runder, hvor jeg løb alene. Efter de 6 runder skulle man løbe tilbage til stadion, hvor man skulle løbe 1½ omgang på den fede bane, hvor der endda var ryddet et spor. Rune og Morten kom ind kort efter mig. Da jeg jo havde tabt mit ur, kunne jeg ikke bestemme min tid mere præcist end hvad stadionuret viste - derfor er tiden angivet uden sekunder.

 

Efter løbet sagde jeg farvel til de andre, satte mig ind i bilen og skiftede tøj - og så hjem. Dejligt at kunne nøjes med at køre til/fra Næstved i stedet for at skulle nord for København for at løbe et lille marathon. Tak til Morten og de andre for en dejlig dag.

 

Næstved Cannonball II, Næstved

Dato: 23. januar 2011

Tid: 4.21:00

Hvor svært mht. stigning: 2 af 10

Hvor svært tekniskt: 1 af 10

Hvor svært mht. vejret: 1 af 10

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For anden weekend i træk arrangerede Morten et Næstved Cannonball, og denne gang var vi fire fra Nykøbing F., der tog derop. Vejret var igen tåget, men denne gang lettede tågen heldigvis ganske hurtigt, så det blev gode forhold at løbe i - hvilket Rene og specielt Klaus udnyttede til at løbe forbandet hurtigt!

 

Jeg kørte til Næstved med Jakob. På min bil om morgenen var der et let lag is pga. rimtåge, og vi kunne stort set intet se på turen til Næstved. Vi kom dog frem uden uheld. Jeg var blevet lidt forkølet et par dage inden, og havde sovet elendigt i flere dage op til, så jeg var mildt sagt træt før løbet.

 

Ruten var ændret noget i forhold til sidste uge, så prologen var afkortet væsentligt, og man skulle ikke helt op til stadion for at komme i mål, som i stedet var på vejen til stadion, hvor man krydser Susåen. Til gengæld skulle man løbe 7 omgange i stedet for 6 omgange.

 

Der var 12, der skulle løbe marathon. En kom ½ time for sent, men til gengæld fulgte Susanne med som supportløber for Mette de første par omgange. I stedet for at forblive samlet, som sidste uge, kom der hurtigt spredning på feltet. De første to runder fulgtes jeg med Rune og Erik Johnsen fra Kalundborg, hvorefter Rune stak af. Herefter løb jeg sammen med Erik Johnsen de næste 3 runder, hvorefter han bad mig om at løbe fra.

 

Rimtågen havde sat rigtigt meget is i træerne. Da solen kom frem begyndte denne is at smelte og falde af. Det bevirkede, at det lød og føltes som regnvejr iblandet hagl, når man løb under de store træer. Det bevirkede, at man blev ramt af nogle meget store og iskolde dråber, men det var ikke det store problem - bare et sjovt fænomen.

 

Jeg blev taget med en omgang af tre løbere - først Rene, så Klaus og til sidst af Jakob. Det viste sig, at Klaus senere havde overhalet Rene, og var kommet i mål i ny PR på 3.15:28 - en fantastisk tid på den ikke helt lette rute, og med depoter, hvor man selv skulle hælde op, mv. (og med masser af fristende lækkerier i depotet!). Rigtigt flot løbet!

 

Jeg syntes, at jeg løb rimeligt stabilt hele løbet, men da jeg ikke længere har et GPS-ur, er det svært at sige, om jeg faktisk holdt tempoet hele løbet igennem - det har jeg nok ikke gjort. Pga. det manglende ur kunne jeg ikke tage en nøjagtig tid. Jeg gjorde i stedet det, at jeg tog differencen mellem hvad klokken var da jeg kom ind på stadion, og hvad klokken var, da vi løb ud. Da målet ikke var på stadion, men på broen over Susåen, så talte jeg sekunder fra jeg var kommet over broen, til jeg kunne se stadionuret. Det tog i øvrigt præcist 180 sekunder, dvs. 3 minutter.

 

Efter løbet var der et dejligt, varmt bad, lidt snak og så hjem. Jeg skulle kæmpe godt, for at holde mig vågen, så det var dejligt, at det var Jakob, der kørte. Tak for et godt løb og for godt selskab undervejs.

 

Skodsborg Marathon - Sommervej ruten, Charlottenlund

Dato: 29. januar 2011

Tid: 4.32:48

Hvor svært mht. stigning: 4 af 10

Hvor svært tekniskt: 1 af 10

Hvor svært mht. vejret: 1 af 10

 

Min ældste nevø havde fødselsdag dagen før dette løb. Menuen stod på pizza og lagkage, og det var måske ikke liiige det mest optimale at løbe et marathon på, men det gik. Pga. fødselsdagen overnattede jeg i Allerød, så jeg kunne vente ret længe med at stå op - behageligt.

 

Der var et stort felt til dagens løb, og herunder et par stykker, som jeg ikke har mødt før, men selvfølgelig også mange af de gamle kendinge. Vejret var glimrende - i starten lige under frysepunktet, men efterhånden krøb termometeret op over 0, og solen kiggede frem. Vinden var svag i starten, men kom godt i gang til sidst. Det var dog kun på turen op af Smakkegårdsvej, at der var modvind. Min beklædning denne dag var helt tilpas, og jeg kunne smide buf og hue undervejs, så det blev helt perfekt.

 

Første runde startede med, at jeg lagde mig aller sidst. Da jeg har smidt mit ene ur væk, og det andet har målt sit sidste sekund, så måtte jeg i stedet tage tiden vha. stopursfunktionen i mobiltelefonen. Den var lidt svær at betjene, så jeg var lidt tid om at komme afsted. Jeg nåede efterhånden op til den tunge ende af hovedfeltet, og løb med bl.a. Rune fra Næstved.

 

Efter første runde måtte jeg en tur på tønden. Der er heldigvis et offentligt toilet ved Femvejen, og der sad jeg inde ca. 10 minutter. Herefter var resterne af børnefødselsdagen ude af systemet, og jeg kunne løbe noget lettere. Forholdene var meget, meget bedre end første gang, jeg løb denne rute. Der lå da stadigvæk lidt sne, men intet sammenlignet med første tur. Nogle steder var det en fordel at løbe på cykelstien, da fortovet var dækket af et tyndt lag sne. Jeg valgte dog at løbe på det lidt ujævne fortov, fremfor på den helt plane cykelsti, for at give anklerne og fødderne lidt flere udfordringer.

 

Jeg var OK løbende denne dag. Der er nogle pæne bakker undervejs, men de er til at komme over. Jeg kom ind på 4.32, hvilket var tilfredsstillende. Efter løbet fik jeg snakket lidt med Jerk, og så var det hjemad.

 

Næste weekend bliver det en double - Næstved Cannonball III og SP's marathon nr. 100. På forhånd tillykke til SP!

 

 

Næstved Cannonball III, Næstved

Dato: 5. februar 2011

Tid: 4.30:22

Hvor svært mht. stigning: 2 af 10

Hvor svært tekniskt: 1 af 10

Hvor svært mht. vejret: 4 af 10

 

Endnu et godt cannonball i Næstved. Jeg løb alene det meste af tiden, men det var nu hyggeligt alligevel.

 

Vejret var forfærdeligt dårligt om natten. Vinden blæste i kulingstyrke, og regnen piskede ned hele natten, så lysten til at komme ud af fjerene og afsted mod Næstved for at løbe rundt udenfor i 4½ time, kunne ligge på et meget lille sted. Afsted kom jeg nu alligevel, og det fortrød jeg da heller ikke.

 

'Betalingen' for løbet bestod af et bidrag til depotet. Mit bidrag var nogle guldbarer og en termokande med varmt vand. Vi var ca. 12 - 14 deltagere, og der var meget få 'gengangere' i depotbidrag, så det var et meget rigtholdigt og varieret depot, der stod på toppen af bakken på Gl. Skovridervej.

 

Til dette løb var der kommet flere fra Københavns-området, bl.a. John Rua og Peter Buhr, og jeg fik snakket lidt med dem i starten af løbet. Allerede fra starten af omgang 2 løb jeg dog alene, og jeg løb alene resten af løbet. Det gør mig nu heller ikke noget, men selvfølgelig kommer tanken, om jeg ikke lige så godt kunne løbe en tilsvarende tur alene. Tanken forsvandt dog igen, når jeg nåede depotet.

 

Vejret var meget blæsende, men der var ingen regn under løbet, og vi løb den rette vej rundt, så vi havde læ af skoven, størstedelen af vejen, når vi løb imod vinden, og til gengæld havde en dejlig rygvind, på de åbne dele af ruten. Temperaturen var helt oppe på 6 graders varme. Pga. vinden og varmen, løb jeg konstant og åbnede og lukkede jakken og refleksvesten, og enten frøs eller havde det for varmt.

 

Mit mål denne dag, var at løbe på 4:30. Det betød, at jeg lagde langsomt ud, og holdt dette tempo hele vejen. Jeg blev ikke just overanstrengt, men bakkerne op mod depotet trak nu alligevel tænder ud. Pga. dette fik jeg god grund til at tvivle på fornuften i, at jeg netop har tilmeldt mig The Hammer Trail 100 Miles til maj, men jeg må i gang med bakketræningen!

 

Efter 4 af 7 omgange kom jeg frem til depotet, og der manglede noget - der var ikke mere cola. Der havde ellers været 6 - 8 uåbnede flasker, men borte var de! Nogen havde simpelthen stjålet dem - for dævlen da også! Der var heldigvis et par flasker med saftevand, så lidt sukkervand var der stadig, men hvor er det dog lavt at stjæle cola fra et depot! Næste gang må vi stille depotet et andet sted, end lige ved siden af en P-plads, så det ikke frister de ligeglade sjæle i samme grad, som det åbenbart har gjort i dag.

 

Bortset fra en tur med toiletpapiret i skovbunden, gik løbet godt for mig, og jeg kom i mål 22 sekunder efter min måltid, så det var ok ramt. Herefter var der tid til et bad, aftale kørsel til Ålsgårde i morgen med Morten og Rune, ud efter termokanden i depotet, og så hjem. Her fandt jeg hurtigt ud af, at jeg trængte til en lille lur, så sådan en tog jeg med det samme.

 

 

Ålsgårde Marathon - SP 100, Ålsgårde

Dato: 6. februar 2011

Tid: 4.30:21

Hvor svært mht. stigning: 2 af 10

Hvor svært tekniskt: 1 af 10

Hvor svært mht. vejret: 1 af 10

 

Tillykke til SP med marathon nr. 100!

 

Min første double i lang tid gik godt. Bortset fra 1 sekund, blev de to tider fuldstændigt identiske - og det uden, at jeg havde set på uret undervejs.

 

Jeg mødtes med Morten og Rune fra Næstved i Tappernøje, og herfra kørte Rune os op til Ålsgårde - rart ikke at skulle køre selv.

 

Der var et stort felt til dagens løb - SP skulle løbe sit marathon nr. 100, og vi var mange, der var taget til Ålsgårde for at sige tillykke, og løbe en tur sammen med ham. I dagens anledning var der bl.a. en stor, flot kage, og hyggeligt samvær efter løbet.

 

Ruten var Ålsgårde Marathons vinterrute, som er en rundtur i selve Ålsgårde med udgangspunkt i Hallen. Ruten skulle løbes 8 gange. Ruten er ikke specielt spændende, men heller ikke for anstrengende. Der er et par mindre bakker, og det meste af tiden løber man på rolige villaveje. Desværre er der ikke udsigt over Øresund undervejs. Vejret var rigtigt godt løbevejr - et par graders varme, et par solstrejf, men generelt overskyet. Vinden var dog ret stærk, men den generede ikke det store.

 

Før løbet fik jeg hilst på SP, Claus Ø, Tor, Jerk, Anders, Birgitte, Peter og mange flere. Første runde løb jeg sammen med Jerk og datter, Rune og et par andre. Anden runde løb jeg bl.a. sammen med Tor. Efter 2. runde måtte jeg en tur på toilettet i hallen. På vej ud mødte jeg den førende løber, som også måtte en tur derind. Han overhalede mig hurtigt herefter, og overhalede mig en gang mere undervejs. Runde 3 - 8 løb jeg alene.

 

Jeg følte mig ikke særligt mærket af løbet dagen før. Benene og energien havde det godt, og sidste runde løb jeg meget hurtigt. Eneste problem undervejs var, da jeg skulle passere jernbanen i starten af 5. runde. Netop da jeg kom til jernbaneoverskæringen, begyndte advarselsklokkerne at bimle, og jeg måtte vente på at toget passerede.

 

Efter løbet fik jeg et bad, og så var det ind og hygge med kakao og kage og en snak med et par af de andre løbere. Herefter vendte Rune Fiaten mod Tappernøje, og heldigvis stod min bil stadig, hvor jeg havde efterladt den.

 

 

Vestegnsmarathon, Ishøj

Dato: 13. februar 2011

Tid: 4.24:40

Hvor svært mht. stigning: 1 af 10

Hvor svært tekniskt: 1 af 10

Hvor svært mht. vejret: 3 af 10

 

Koldt og blæsende.

 

Vinteren var vendt tilbage til dette løb. Temperaturen lå lidt under frysepunktet, men det føltes meget koldere, da der var en hård vind fra øst. Vi var heldige med vindretningen, da de var læ en stor del af tiden, hvor vi havde modvind.

 

Vestegnsruten er en glimrende rute, som Morten Skram arrangerer socialt marathon på. Pga. en skade kunne Morten desværre ikke selv løbe med, men cyklede til gengæld med os. Vi var ca. 35 deltagere, delt i to grupper med sluttid på hhv. 4 og 4½ time. Jeg løb i 4½ times gruppen, som bl.a. havde deltagelse af Lennart Skoog, Anders Munch-Madsen, Johnny Wøldike og Jerk. Der var også en debutant på distancen, som jeg ikke fik fat i navnet på, men han kom godt igennem, og havde overskud til en spurt de sidste 500 m. - flot!

 

2 dage før løbet løb jeg 3 timer på Møns Klint. Den tur sad godt i lægmusklerne. Jeg havde desuden ondt i hovedet aftenen før, så oplagt var jeg ikke, men der var nu ikke nogen problemer i løbet. Igen denne dag mødte jeg Morten og Rune i Tappernøje. De 200 m. fra bilen til sportshallen i Ishøj var hamrende kold, og det var ikke just rart at tænke på, at man skulle tilbringe 4½ time ude i den kulde. Efter Mortens velkomst stod vi og trippede i forhallen, indtil vi var nødt til at gå udenfor, men udenfor og afsted skulle vi.

 

Man starter med at løbe gennem Vallensbæk Mose, hvor Copenhagen Ultramarathon og CPH 6 timer afholdes. Denne del af ruten er meget åben, men der var rygvind, så bortset fra, at det var koldt, var der ingen problemer. Efter Vallensbæk Mose løber man til Vridsløsemagle, hvorefter man drejer mod øst. Denne del af ruten var der en del bevoksning, så selvom der var modvind, var det ikke alt for anstrengende. Første depot var efter ca. 15 km. og andet depot var efter ca. 30 km., hvor Mortens far stod med diverse spiseligt og drikkeligt - ikke mindst varmt saft, som jeg satte stor pris på i kulden.

 

Der var en del snak undervejs, men ikke så meget som ved andre sociale marathons, som jeg har været med til. Om det var pga. at folk kæmpede lidt med at komme igennem, eller om folk bare ikke var så oplagte, ved jeg ikke. Tempoet var ok - vi hentede et par minutter på den første del af turen, og holdt dette 'forspring' resten af turen. Depotstoppene var ikke særligt lange, hvilket jeg syntes, var rigtigt rart. Specielt når det er koldt, så vil jeg helst hurtigt videre.

 

Efter andet depot begyndte nogle i gruppen at hænge lidt. Det er altid et problem med de sociale marathons, om man skal forsøge at ramme den fastsatte tid, om man skal lade folk løbe i det tempo, som de har lyst til, eller om man skal forsøge at få alle med i mål. I dag valgte fartholderen at trække dem, der havde det svært, hvorefter de forreste i gruppen gav den gas de sidst par kilometer. Sammen med en anden blev jeg sammen med debutanten lidt efter hovedfeltet, for at sikre, at han kom med i mål. De sidste 500 m. satte han en spurt ind, og kom op til hovedfeltet - sejt!

 

Vi strømmede ind til et varmt bad, og bagefter var der lidt snak over resterne af depotet, og så hjem.

 

 

17. Famila Kiel Marathon, Kiel, Tyskland

Dato: 26. februar 2011

Tid: 4.23:33

Hvor svært mht. stigning: 1 af 10

Hvor svært tekniskt: 1 af 10

Hvor svært mht. vejret: 2 af 10

 

Ikke mit bedste løb, men jeg nåede mit mål!

 

Der var en del talmagi forbundet med dette løb for mig. Det mest åbenlyse var, at dette var gang nr. 100, hvor jeg har nået marathondistancen i et officielt løb. Det var mit marathon nr. 84, og jeg har desuden gennemført 16 ultramarathons, så i alt 100 marathon + ultramarathon. Dette er en milepæl, som jeg længe har set frem til at nå.

 

Den anden talmagi der var forbundet med dette løb er, at jeg nu mangler 16 marathons i at nå de 100 marathons. Det var 2. gang, jeg har løbet i Kiel. Første gang var mit marathon nr. 16, så det var som om, at enderne mødtes.

 

Nu til selve beretningen fra løbet:

Vi var hele 7 deltagere fra Guldborgsund. Kirsten, Tom og Søren var taget til Kiel med toget dagen før, mens Morten, Peter, Rene og jeg kørte derned i bil på selve dagen. Det betød, at jeg måtte op kl. kvart i alt for tidligt. Morten kørte. Turen over med færgen blev noget længere end planlagt, idet vi ikke kunne komme ind i havnen i Puttgarden, pga. at der lå en anden færge i færgelejet, som ikke kunne komme fri pga. is. Der var ingen beskeder på færgen - vi kunne bare konstatere, at vi lå stille ud for havnen, og måtte spørge en ugidelig cafeteriamedarbejder om årsagen - elendig service. Efter at have ligget stille i ca. 25 min. kom vi i havn, og vi kunne køre til Kiel.

 

Vejret var klart. Det var ca. 2 graders frost, men der blæste en meget kold vind. Ruten var den samme, som da jeg var til Kiel Marathon 2 år tidligere, dvs. en ud-hjem rute langs med havnen og havnepromenaden i Kiel. Ruten skulle gennemløbes 4 gange. Ruten er flot det meste af vejen og helt flad, men også noget ensformig. En rigtig god ting er, at man så mange gange kan hilse på de andre løbere.

 

Inden løbet havde vi mødt Peter Buhr, Vagn, Mogens og flere andre fra den hjemlige løbemafia. Jeg havde set efter Kirsten, Tom og Søren inden løbet, men havde ikke set dem. Under løbet fik jeg hilst på dem nogle gange. Kirsten så ud til at være godt løbende, hvorimod Tom og Søren så ud til at lide en del efter et par runder.

 

Man startede med at løbe mod nord. Her havde man solen i ryggen og en god medvind, og her fik man hurtigt varmen. Efter vendingen ved den store flådehavn længst mod nord på ruten, fik man imidlertid en ganske kraftig modvind, som kølede godt af. Jeg tog hurtigt hue, buff og til sidst også handsker af, for solen havde en del magt, når den var fremme.

 

Den første runde gik godt nok. Jeg løb i mit normale tempo, og der var ingen problemer. På anden runde begyndte maven at brokke sig. Jeg fik snart brug for et toilet, og jeg håbede, at jeg kunne nå frem til toilettet, der stod et toilet ved det sydlige vendepunkt, så jeg satte turbo på, for at nå frem til dette toilet. Der er ikke rigtigt nogen buske på ruten, som man kan sætte sig bag. Jeg nåede frem, men det var låst. Jeg stod stille i ca. 1½ minut og ventede, hvorefter jeg løb ned til vendepunktet og tilbage til toilettet (ca. 200 m.), og bankede på og spurgte, om der var nogen derinde - intet svar. Jeg ventede lidt længere, bankede på igen, og opgav så. Herefter løb jeg så hurtigt som muligt til start, hvor jeg dykkede ind på toilettet der. Resten af løbet var et intervalløb mellem toiletter, hvilket ikke just er særligt sjovt! Det viste sig, at Morten havde haft det på samme måde, men vi havde ikke spist det samme på færgen om morgenen, så jeg ved ikke hvorfor det var sådan. Mit bedste bud er, at det måske var pga. at maven blev afkølet i modvinden, når man løb mod syd.

 

Bortset fra mine maveproblemer, og den heraf følgende mangel på energi, gik løbet egentlig ok. Vejret var glimrende, så der var rigtigt mange 'civilister', der gik tur på havnepromenaden. Det bevirkede, at man de sidste to omgange måtte dykke ind og ud mellem grupper af fodgængere, cyklister og hunde (heldigvis langt de fleste i snor). Det var nu ikke det store problem, men når det går dårligt, er det svært at undgå at fokusere på de negative sider.

 

I mål kom jeg, og det i en ganske ok tid, mine mange toiletbesøg taget i betragtning - men jeg følte også, at jeg flere gange var nødt til at løbe meget hurtigt, for at nå frem til næste toilet! Pga. problemerne havde jeg ret svært ved at glædes over, at jeg nu havde nået mit mål om 100 marathon + ultramarathonløb, men her bagefter er jeg dælens glad for det.

 

Der var mulighed for at få bad i et fitnesscenter ved hovedbanegården, men vi klædte bare om, og kørte mod bordershoppen. Først ville de andre imidlertid lige have en burger (det lærer jeg aldrig at forstå), og efter at have kørt et stykke tid, fandt vi en, som vi kunne finde ind til. Her blev vi mødt af en besynderlighed - i denne Burger King kunne man ikke betale med betalingskort - kun med kontanter - mærkeligt! Efter en gang fedt-tilskud kørte vi mod Puttgarden - eller rettere, vi havde noget svært ved at finde den rigtige retning, men til sidst fandt vi rette vej. Nu var vi noget forsinkede, og var nødt til at få ændret billetten, for vi skulle jo have tid til et besøg i bordershoppen.

 

Her blev der købt en enorm mængde sodavand, Leffe-øl, nutella, mv., så bilen var fuldstændigt proppet - så meget, så jeg måtte have hjælp til at komme ind og ud af bilen på færgen. Jeg er helt sikker på, at bilen var massivt overvægtig, men vi nåede alligevel til Kettinge uden problemer.

 

Da jeg nåede hjem var klokken mange, og jeg var ret smadret, så jeg besluttede mig for at lade være med at tage til Næstved Cannonball dagen efter og i stedet få sovet ud.

 

 

Vigersted Bjergmarathon, Vigersted

Dato: 5. marts 2011

Tid: 4.20:53

Hvor svært mht. stigning: 3 af 10

Hvor svært tekniskt: 1 af 10

Hvor svært mht. vejret: 1 af 10

 

Skøn dag

 

Birgitte arrangerede dette nye løb, og det var rigtigt, rigtigt godt! Ruten var skøn, selskabet hyggeligt og vejret var godt. At jeg samtidig var rimeligt godt løbende, bevirkede alt i alt, at jeg virkeligt nød dagen.

 

Da jeg stod op kl. 5.30 om morgenen (løbet startede kl. 8), faldt der en let støvregn over Falster, det blæste og var mørkt og koldt, og jeg havde slet ikke fået nok søvn, så optakten var ikke særligt god. Nå, afsted kom jeg, og selvom jeg var nødt til at køre hurtigere end jeg bryder mig om, fordi GPS'en var så venlig at fortælle mig, at min ankomsttid til Vigersted ville være efter løbets start, så kom jeg sikkert frem.

 

Vigersted ligger mellem Ringsted og Køge, og er en hyggelig lille landsby med en skole og en hal, som holdt ekstraordinært åbent, så vi kunne klæde om og få et bad efter løbet - dejligt. Ruten var afvekslende med både åbne stræk, løb igennem skov, juletræsplantage og landsby. Ruten skulle gennemløbes 8 gange, og der var lejlighed til at hilse på hinanden på en del af den åbne strækning, hvor man løb ud og hjem.

 

I Vigersted var solen kommet frem, og den varmede dejligt. Der var en kold vind, men pga. solen føltes det ikke rigtigt koldt. På vejen ud havde man rygvind, mens man havde en tiltagende modvind på vejen hjem. Løbet hedder "Bjergmarathon", men så slemt er det nu heller ikke. Der er da et par stigninger - korte og lange, men det er nu ikke så slemt. Underlaget er skiftevis asfalt og fast skovsti, med enkelte korte stræk med løst underlag. Der var rigtigt flot, men vinden fik mine øjne til at løbe i vand, så jeg havde svært ved at se klart, når jeg løb mod vinden.

 

Deltagerne i løbet var en del af de sædvanlige, suppleret med et par stykker, som jeg kun har set et par gange. Første runde løb jeg sammen med Rune, hvorefter jeg løb 3 runder med Anders - hyggeligt. Efter 4 runder måtte jeg en tur på toilettet (ja, det er et gentagent element i mine løb, hvilket jeg er ret træt af, men ikke har fundet en løsning på). Jeg valgte desværre det forkerte toilet i hallen - dette havde mere end svært ved at skylle ordentligt ud, så jeg måtte bruge rigtigt lang tid på at cisternen blev fyldt 5 gange, før alt var rimeligt væk.

 

Jeg var godt løbende, og kunne holde tempoet hele løbet igennem. Jeg løb op af alle bakkerne, og løb bare og havde det godt - skønt, når det går på den måde. Depotet var righoldigt, og man kom igennem for hver 5,3 km. - perfekt.

 

Jeg kom igennem på 4.20, hvilket jeg er godt tilfreds med. Bagefter var det tid til et varmt bad, og var hjemme allerede kl. 14.30. Her fik jeg indhentet den manglende nattesøvn efter en dejlig dag i forårssolen.

 

 

Næstved Cannonball V, Næstved

Dato: 12. marts 2011

Tid: 4.13:47

Hvor svært mht. stigning: 3 af 10

Hvor svært tekniskt: 4 af 10

Hvor svært mht. vejret: 1 af 10

 

Gode ben

 

Næstved Cannonball blev denne gang afholdt på sommerruten. Det var en klar forbedring i forhold til de foregående løb på vinterruten, som udelukkende foregår på vej og cykelsti. Sommerruten har også et kortere stræk langs en vej, men resten af ruten er på skovstier.

 

Jeg kom lidt sent frem til Herlufsholm, hvor starten går, men fik da størstedelen af Mortens instruktion med, mens jeg skiftede sko, mv. Vejret var glimrende - forholdsvist lunt (2 grader ved start, stigende til 9 grader ved slutningen af løbet), let vind og sol.

 

Man startede med en prolog på ca. 4 km. Herefter var det 9 runder á ca. 4 km., og så tilbage til stadium. Prologen gik i et lille skovområde, hvor man løb ned til rådhuset, og så langs med åen til indkørslen til næste skov, hvor de 9 runder skulle løbes. På selve runden løb man mest på brede skovstier, bortset fra et kortere stræk på en smal sti, et stræk på en ridesti ved siden af en vej og en meget kort strækning på en cykelsti.

 

Skovstierne var meget smattede, og de blev mere og mere smattede i løbet af løbet, efterhånden som de tøede op efter nattens frost. Der var flere ganske stejle bakker undervejs. Specielt den ene var ganske stejl, og da der samtidig var meget glat pga. ler-agtig mudder, var det lidt af en udfordring at komme op. Der var også en meget smattet bakke ned - der var heldigvis ikke særligt glat, men man fik sprøjtet sig selv godt til med mudder. Der var en masse i skoven, der savede brænde. De skulle selvfølgelig også ud af skoven med brændet, og det var med til at køre de bløde skovstier godt op.

 

Jeg havde ikke løbet denne rute før, så jeg holdt mig til en mindre gruppe på prologen og første runde. Herefter tog jeg - for første gang på et marathon - musik i ørene. Jeg havde skiftet musik på en af mine MP3-afspillere, og ville afprøve, hvordan den virkede til et løb. Den virkede godt! Når man har en masse forskellig musik på afspilleren, så kan der komme nogle meget abrupte skift i musikstil og stemning fra et nummer til et andet. Nogle gange virker det virkeligt dårligt, og man kan komme ud af en god rytme, mens andre gang (og væsentligt oftere), så kan et skift give nogle sjove virkninger, og kan få en til at glemme, at man løber. Sådan havde jeg det flere gange under dette løb. Specielt et skift fra Metallica: For Whom The Bell Tolls (SM) direkte over i Elvis Presley: Viva Las Vegas, virkede helt fantastisk, og gav mig en masse energi.

 

Jeg nød den skønne 'forårs'dag. Benene var rigtigt gode denne dag. I starten tog jeg den med ro, men ved 24 km. opdagede jeg, at jeg havde løbet den sidste km. i 5:41, uden at prøve at løbe stærkt (ja, det er hurtigt for mig). Herefter besluttede jeg mig for at se, hvad det kunne blive til denne dag. Jeg forsøgte derfor at holde fast i det tempo, som jeg havde, og bortset fra, at bakkerne naturligvis sørgede for at lægge en dæmper på festlighederne, så holdt jeg tempoet resten af vejen.

 

De sidste 3 omgange forsøgte jeg at fange en anden løber, som jeg havde løbet sammen med de to første omgange (jeg fik ikke fat i navnet). Han løb imidlertid i stort set præcist samme tempo, så jeg så ham kun i depotet. Da jeg kom til depotet sidste gang, kunne jeg se en større gruppe foran med bl.a. Annette, Rune, Jakob og Morten. Dem forsøgte jeg nu at fange, og det lykkedes med ca. ½ omgang tilbage. Ham, jeg havde forsøgt at fange, var også kommet op til denne gruppe. Jeg overvejede så, om jeg skulle blive i denne gruppe, eller bare fortsætte i mit eget tempo. Valget faldt på det sidste, og nogen fra gruppen fulgte med.

 

De sidste to km. foregik i hhv. 5:15 og 5:07 - nogle af de hurtigste sidste to km., som jeg har løbet i et marathon (kun til Elstertal Marathon i 2008 og SP100 i 2011 har vist været dernede i tempo sidst i løbet). Jeg så først på uret, da jeg kom i mål, og blev faktisk noget skuffet. Jeg havde forventet, at jeg var kommet ind på ca. 4.04, men det var 10 minutter langsommere. Jeg begyndte da også først at løbe hurtigt på sidste halvmarathon, og det var meget svære forhold, men jeg følte virkeligt, at tiden skulle have været meget hurtigere. Hvis det havde været et fladt, tørt løb, så vil jeg tro, at jeg var kommet under 4 timer med samme indsats.

 

Det var skønt at komme i skoven på denne dejlige dag - en meget positiv oplevelse.

 

 

Rudersdal Cannonball, Birkerød

Dato: 19. marts 2011

Tid: 4.39:59

Hvor svært mht. stigning: 5 af 10

Hvor svært tekniskt: 4 af 10

Hvor svært mht. vejret: 2 af 10

 

Hårdt!

 

Min optræden nr. 13 på Rudersdal ruten blev godt smattet. På min sydhavsø havde det regnet en del de foregående dage, men i Nordsjælland havde det åbenlyst sneet en del, så der lå et par cm. sne på skovstierne. Hvor sneen var smeltet, lå der godt med smat, så vaskemaskinen kom på overarbejde efter løbet.

 

Rudersdal ruten er hård under alle omstændigheder. Cannonball-versionen er meget hård, idet man ikke kun har bakkerne at kæmpe med, men også er nødt til at løbe med væske og anden forplejning, da der ikke er depoter undervejs. Da jeg skal vænne mig til at løbe med væske i rygsækken (frem mod TEC 100 Miles, The Hammer Trail 100 Miles og CCC), havde jeg denne dag valgt at tage rigeligt med af både væske og anden forplejning. Jeg havde 4 flasker á 2 dl. + ½ l. flaske med energidrik + ½ l. vand. Desuden havde jeg 4 stk. diverse barer, 2 små gels, en lille pose med slik, mv. med, foruden lidt tøj i form af kasket, handsker, mv.

 

Bortset fra føret, så var det en dejlig dag. Solen tittede frem lidt af tiden, og temperaturen steg fra ca. 1 grad ved start til ca. 6 grader sidst i løbet. Jeg havde kørt med Rune og Morten fra Tappernøje, og det var først da vi nåede Birkerød, at vi så de første spor af sne. Det var derfor lidt af en overraskelse, at vi skulle skøjte rundt i sne.

 

Vi var 14 til start, og bortset fra 2 hurtige, ville alle løbe på 4½ time. Feltet blev ret hurtigt splittet, så 4 løb foran. De kom til at løbe væsentligt længere end planlagt, idet de løb forkert 2 steder - det er altid risikoen på Rudersdal Ruten. Den er ganske godt afmærket (syntes jeg, om end skiltene nemt kan overses), men denne dag manglede der et par skilte (bl.a. 2 km. før mål), og den krydsende Forskerrute med samme grafiske udformning af skiltene som Rudersdal Ruten, øger risikoen for at løbe forkert.

 

Vi var 10 der fulgtes indtil Dyrehaven. Her faldt 3 fra, bl.a. Tor. Vi forsøgte at holde sammen på gruppen ved at gå og vente, når nogen var kommet bagud, men det var ikke holdbart i længden. Ved 32 km., hvor der er depot til de store Rudersdal Marathon, bad Anders og Lennart om, at vi holdt op med at vente på dem. Herefter var vi 5 - 6, der fulgtes resten af vejen. Morten fablede et par gange om franske hot-dogs, men der var for lang kø ved pølsehøkeren i Holte, så vi løb videre uden at lade os forurene af fedt og stivelse.

 

Jeg havde mine problemer. Energien var ikke rigtigt til stede, og jeg fik ondt i nakken, og herefter i hovedet. Jeg ville nødigt slippe gruppen, men ville på den anden side ikke bruge unødigt med kræfter inden det vanvittige løb dagen efter, hvor jeg var sikker på at få brug for alt, jeg havde i mig. Jeg kunne mærke, at der var flere kræfter til rådighed, men jeg havde svært ved at finde dem frem. Jeg valgte at blive i gruppen, og det gik da heller ikke for hurtigt til, at jeg kunne følge med. Lige inden Udsigtsbakken faldt jeg alligevel lidt bagud, men de andre ventede på mig.

 

Lige efter Udsigtsbakken skal man dreje til venstre ind i en lille skov. Her manglede skiltet helt (og som følge heraf løb John et par km. yderligere for langt), men heldigvis havde vi løbet ruten en del gange, så vi fandt alligevel vej. Vi kom igennem til målet, som vi nåede i godt 4t. 40 min. - tilfredsstillende for mig på dagen. Vi fandt et ledigt baderum, og fik vasket det værste snavs af - tiltrængt, og dejligt med et varmt bad. Caféen i idrætscenteret begik sig mest i klidbrød, så Morten kunne stadig ikke få stillet sin hot-dog sult, og vi kørte i stedet mod Tappernøje. Jeg fik dog spist et par proteinbarer, og drukket noget cola og en lille brik kakaomælk for at få fyldt på depoterne inden galskaben dagen efter.

 

Tak for godt selskab!

 

 

Næstved Løbebåndsmarathon, Næstved

Dato: 20. marts 2011

Tid: 4.22:00

Hvor svært mht. stigning: 1 af 10

Hvor svært tekniskt: 5 af 10

Hvor svært mht. vejret: 5 af 10

 

Gik bedre end forventet.

 

Dagen efter det hårde Rudersdal Cannonball, stod menuen på noget af en udfordring - 42,2 km. på et løbebånd i et motionscenter i Næstved! Løbet startede allerede kl. 7, så vækkeruret var indstillet til 4.15, så jeg kunne komme afsted kl. 5.15 - fy føj da! Der var en ret tæt rimtåge denne morgen, men der var ingen problemer med at komme til Næstved.

 

I motionscenteret havde Helle, Rune og Morten disket op med morgenbrød, foruden et godt depotindhold. Vi var 5, der skulle løbe - foruden Morten, Rune og jeg, var det Henning og Rasor. De 5 løbebånd stod ved siden af hinanden foran et stort vinduesparti, der vendte ud mod en parkeringsplads med udsigt over til Rådhuset i Næstved. De andre havde valgt bånd, så jeg fik båndet i midten - lige foran et tv, så jeg havde ikke så god udsigt ud, men kunne til gengæld se tv undervejs.

 

Vi fik gang i løbebåndene. Båndene kunne køre 60 minutter, før de skulle genstartes, så man var ind imellem nødt til at skrive ned, hvor langt man var nået. Jeg stod mellem Rasor og Rune, og kunne følge med i, hvilket tempo de valgte. Rasor lagde vildt ud med 15 km/t. Han fik problemer med, at han fik nulstillet båndet efter 16 minutter, og havde svært ved at få luft, så tempoet gik ned. Rune lå på 11 km/t., og havde nogle kortere perioder med højere tempo for afvekslingens skyld. Jeg kunne ikke følge Morten og Hennings tempo. Henning så stabilt løbende ud, mens Morten så ud til at få problemer, og var et par gange nede og gå.

 

Jeg lagde ud med 10,2 km/t., og holdt det tempo uafbrudt de første ca. 15 km. afbrudt af en toiletpause. Herefter gik jeg ned til 10 km/t., og holdt det de næste 10 km. Herefter havde jeg en mindre krise, og gik ca. ½ km. Jeg kom i gang igen, og holdt igen de 10 km/t. en times tid, hvorefter jeg fik ny energi og satte tempoet op igen til de 10,2 km/t.

 

TV'et foran mig var i starten indstillet til DR. Da vi startede allerede kl. 7, var der børne-tv på, bl.a. en meget foruroligende tegnefilm om en mand med levende værktøj. Vi forsøgte at finde en mere interessant kanal, men det fandtes ikke, så kanalindstillingen endte på DR Ramasjang (og nej - det var ikke mig, der valgte). Her blev der vist nogle ret dødssyge og lange tegnefilm. Den ene var meget lang og handlede om en ko og en krage. Den næste handlede om nogle katte og en lille måge, som de beskyttede mod rotter. Derefter var der en grafisk flot dukke-/tegnefilm om en dreng, som forsøgte at hjælpe en pingvin med at komme hjem til Sydpolen. Lyden var slået fra, så det var ret mærkeligt at løbe og følge med i. Det irriterede mig ikke direkte, men det ville nok have hjulpet en del, hvis jeg havde kunnet se noget tv, der var bare det mindste smule interessant. Irritation er dog heller ikke at foragte på et langt løb - så har man noget andet end løbet at koncentrere sig om.

 

Som skrevet, havde jeg en krise midt i løbet. Krisen var primært mental. På det tidspunkt har man allerede løbet i lang tid, men der er lang tid igen, så det føles hårdt - helt normalt i et langt løb, men noget sværere at overkomme, når løbet foregår indendørs på et løbebånd. Der var ret varmt i lokalet (nok ca. 22 grader), og selvfølgelig overhovedet ingen vind - ikke engang fartvind, så man svedte ganske voldsomt - jeg var ret glad for, at jeg havde husket at tage et godt håndklæde med til at tørre mig med undervejs. Et par gange blev der åbnet et vindue, men det blev for koldt. Som følge af varmen, måtte man drikke meget, men heldigvis var der god hjælp til at få fyldt vanddunkene op, og få noget energidrik undervejs. Et par gange var der tilskuere - bl.a. kom Susanne og Mette og hilste på.

 

Lidt efter 4 timer kom Henning 'i mål'. Der var en god stemning, hvor vi andre og tilskuerne klappede og kom med opmuntrende tilråb til sidst. Efter Henning var færdig gik der et par minutter, hvorefter Rune kunne slutte af, og så Morten. Rasor havde vist fået skrevet forkert på tavlen, så han fik vist et par km. for meget, og sluttede først af et par minutter før mig. De sidste km. satte jeg tempoet op, og sluttede af med 14,6 km/t. de sidste par hundrede meter. Min bruttotid blev ca. 4t. 22 min., hvilket jeg er meget tilfreds med.

 

Da jeg løb et marathon hjemme på mit eget løbebånd et par uger før, var jeg snarere 5 timer om det, og det var et af mine hårdeste løb nogensinde. Dette løb var ikke nær så slemt, men vejret skal godtnok være meget slemt (kombination af isslag og storm eller lignende), før jeg vil foretrække at løbe et marathon på løbebånd, fremfor udenfor.

 

Efter løbet rengjorde vi maskinerne, og sad så og snakkede lidt i sofagruppen bag løbebåndene, før vi fik taget et bad, og så hjem. Jeg havde frygtet denne weekends kombination af Rudersdal Cannonball og løbebåndsmarathon. Rudersdal levede op til forventningerne, men jeg kom meget bedre igennem løbebåndet end ventet, og alt i alt syntes jeg, at jeg er i bedre form, end træningsmængden egentlig tilsiger, at jeg skulle være. Næste løb er Vigersted Bjergmarathon næste weekend, og herefter 2 ugers nedtrapning før 100 Miles i Täby ved Stockholm.

 

 

Vigersted Bjergmarathon, Vigersted

Dato: 27. marts 2011

Tid: 4.21:30

Hvor svært mht. stigning: 3 af 10

Hvor svært tekniskt: 1 af 10

Hvor svært mht. vejret: 1 af 10

 

Løb lidt for hurtigt.

 

Birgitte arrangerede for anden gang marathon fra den midtsjællandske landsby, Vigersted. Ruten var uændret i forhold til første løb, og det er dejligt, for det er alle tiders rute - afveklsende, flot, lettere udfordrende og hyggelig, da man ofte møder de andre løbere.

 

Vejret denne dag var helt fantastisk! Koldt, men også helt klart og strålende solskin, og uden alt for meget vind - skønt! Der var rigtigt mange deltagere denne dag - bl.a. 4 fra Fyn (Claus Ø., Alice, Kim og Ole C.). Kim og Ole løb med de første pladser, mens Claus derimod havde en dårlig dag.

 

Jeg løb med rygsæk på i dag - ikke fordi der mangler noget i depotet, for det gør der ikke. Årsagen var, at jeg ville prøve Perpetuem fra Hammer Nutrition - den energidrik, som bruges til TEC 100 Miles, som jeg skal løbe om to uger. Jeg havde derfor 4 stk. 2 dl. flasker med denne energidrik med.

Konklusionen på denne test, og en lignende til en træningstur dagen før, er, at smagen er utroligt mild. Virkningen er sværere at bedømme, men jeg følte ikke nogen mangler undervejs mht. energi eller salte. I modsætning til mange andre energidrikke, er smagen til at udholde, også selvom turen er rigtig lang. På træningsturen i går brugte jeg smagsvarianten "Orange-Vanilla", og i dag stod menuen på "Strawberry-Vanilla". Af de to varianter, foretrækker jeg "Orange-Vanilla", primært pga. at denne smag virker lidt mere naturlig, hvor jordbær-varianten er noget kunstig. Begge er meget svage i smagen, og slet ikke hylende sød eller mund-snerpende sur. Der findes bl.a. også en "Caffe-latte" variant, som jeg også har købt et enkelt brev af - den er jeg ret spændt på, men jeg valgte at teste de to andre først, da det er de to varianter, som tilbydes til TEC.

 

Ud over energidrikken, havde jeg bl.a. nogle energibarer, mobiltelefonen, en MP3-afspiller (som ikke kom i brug), toiletpapir, hue, kasket, handsker, mv. - alt i alt ca. 1,5 kg. + selve rygsækken - stort set det samme, som jeg forventer at løbe med til TEC.

 

Jeg havde sat mig som mål, at jeg ville forsøge at løbe langsommere, end jeg ellers havde lyst til, og i hvert fald ikke at bruge mindre end 4:30 på løbet. Dette mislykkedes. Jeg lagde alt for hurtigt ud - tempoet lå noget under 6 min./km. Jeg lagde slet ikke mærke til dette, men Jerk var så venligt at gøre mig opmærksom på det. Vi fulgtes ad på 2. og 3. runde, hvorefter jeg standsede og tog ærmerne af løbejakken, hvorefter jeg kun så Jerk længere fremme. Det tog i øvrigt alt for lang tid at få ærmerne af jakken, da den er konstrueret mærkeligt (eller også har jeg bare ingen forståelse for, hvordan sådan en skal konstrueres?). Efter at jeg kom til at løbe alene gik det lidt lettere med at løbe langsommere, men hver gang jeg lod tankerne vandre (som det normalt er en fordel at gøre på lange løb), så krøb tempoet op på ca. 5.43 - det er åbenbart mit nye automatiske tempo, for det er samme tempo, som jeg har løbet på mange træningsture fornyligt, bl.a. dagen før.

 

Som skrevet, var dagen kold, men solrig. Det gav udfordringer mht. påklædningen. Jeg droppede meget hurtigt hue og handsker, og havde det alt for varmt i jakken. Efter 3. omgang tog jeg ærmerne af jakken, men herefter havde jeg det lidt for koldt. Det blev dog aldrig kritisk koldt, men bare ikke helt komfortabelt. Efter 5. omgang måtte jeg lave mit rituelle toiletbesøg. Det var rimeligt hurtigt overstået (tabte ca. 3½ minutter). Bortset fra det, havde jeg ingen problemer, og sluttiden på 4.21:30 var ganske vidst noget hurtigere, end jeg havde tænkt mig, men jeg syntes ikke, at jeg brugte særligt mange kræfter. Der var flere, der løb rigtigt godt til i dag, bl.a. Lasse, der satte PR, og virkeligt så ud til at have fået god gavn af rygestoppet.

 

Da der ikke var varmt vand, valgte jeg blot at skifte tøj på overkroppen. Vi var en del, der stod og snakkede i solen ved målet, indtil de sidste kom i mål - hyggeligt. Bagefter kørte jeg den langsomme vej hjem. Jeg var blevet ret så søvnig, og overvejede at stoppe undervejs, og tage en morfar, men det blev ved overvejelserne. Nu står programmet på 2 ugers restitution indtil TEC.

 

 

Brutal Marathon, Ålborg

Dato: 22. april 2011

Tid: 4.48:23

Hvor svært mht. stigning: 7 af 10

Hvor svært tekniskt: 1 af 10

Hvor svært mht. vejret: 4 af 10

 

Stærk sol og brutale bakker

 

Brutal Marathon - det er da noget med kulde, regn eller sne, smat og afskrækkende bakker! Ja, det med de afskrækkende bakker holdt stik, men i år var vejret solrigt og varmt - for første gang nogensinde, så vidt jeg kunne forstå. Faktisk bagte solen så meget, så det blev et problem.

 

Der er langt fra Falster til Ålborg, og da der ikke var andre fra sydhavsøerne, der ville derop, så havde jeg egentlig valgt heller ikke at tage afsted, da det ville blive for dyrt med 900 km. + bro. Heldigvis så jeg på startlisten, at Lasse og Peter Buhr skulle derop, så jeg spurgte, om jeg kunne køre med - og det kunne jeg heldigvis.

 

Jeg mødtes med Lasse i Næstved, hvorefter vi kørte til Ringsted, hvor vi samlede Peter op. Lasse kørte hele vejen til Ålborg. I Ålborg fandt vi et sted at parkere tæt på mål, og fik hentet startnumrene. Allerede nu var der meget varmt, og solen bagte, så jeg forsøgte at holde mig i skyggen, mens vi ventede på at løbet skulle starte. Der var masser fra løbemafiaen, som vi fik hilst på.

 

Løbet starter et par hundrede meter fra skolen, hvor målet er. Prologen starter op af bakke gennem en skov, og herefter løber man ned forbi skolen. Der var deltagerrekord til løbet, så pladsen var ikke vanvittig god i starten, men når man som jeg ikke går efter en bestemt tid, så går det alligevel.

 

Efter prologen starter man på første af de 6 almindelige runder. Først løber man på fortovet langs to halvstore veje, og herefter drejer man ind på en villavej, Nordtoft, som er en lang, lang bakke. De første 4 runder løb jeg hele vejen op, mens jeg gik op af størstedelen af bakken de sidste to runder. Når denne bakke er passeret, så løber man over i en anden del af den lille skov (Ålborglund), hvor prologen afholdes. Fra stien gennem skoven er der en flot udsigt over Ålborg (jeg ved godt, at det staves med dobbelt A, men den stavemåde er idiotisk, så jeg nægter at bruge den). Der er nogle mindre, men skrappe, bakker i skoven, og også nogle rødder, mv. På første runde fandt min fod en rod, som øjnene havde overset, så jeg måtte ned at ligge. Heldigvis er det noget, som jeg er rutineret i, så der skete ikke noget.

 

Fra skoven går ruten ned af en vej, og så mellem skolen og Zoo. Her var der mange biler parkeret, forgængere (rigtigt mange med barnevogne) og modløbere, så det var noget forvirrende, hvor man skulle placere sig, men det gik, og det var fedt at få hilst på de andre løbere. Det første depot lå på en grusvej lige inden en mindre stigning. Depotet var ok, men ikke righoldigt.

 

Efter depotet løb man på en lidt ubehagelig grusvej (mange lidt større sten) hen til en villavej, hvor det gik ganske kraftigt ned af bakke. Herefter kom man ud på en større vej, hvor det fortsatte med at gå svagt ned af bakke i ganske lang tid - lige indtil man svinger fra op af den berygtede Skovbakkevej.

 

I starten af Skovbakkevej er der en bakke, som de fleste steder ville kunne karakteriseres som halvhård. Her er det blot optakten til løbets "Alp d'Huez"-bakke - bakken op mod Ålborgtårnet - en bakke, der må karakteriseres som udenfor kategori. Af danske marathon kender jeg kun til to løb, der har bakker, der er værre - Extrem Marathon i Svanninge Bakker og The Hammer Trail på Bornholm. Bakken er hård, men man bliver trukket frem af de mange entutiastiske tilskuer, som står og hepper på den sidste del af bakken - fedt! Også denne bakke løb jeg hele vejen op af de første 4 omgange - det belønnes af tilskuerne med klapsalver og tilråb.

 

Efter Skovbakkevej er der et (meget lille) fladt stykke (ca. 150 m.), hvorefter man drejer op af endnu en bakke. Den er kort og egentlig ikke så slem, men når man er løbet tør for luft og lårbasserne er fulde af syre efter Skovbakkevej, så er den alligevel slem nok. Efter denne lille bakke, er det ned af bakke eller fladt resten af runden - først gennem en lille, flot anlagt have, og så af vejen forbi Zoo, hvor man løber imod løberne, som er på den første del af ruten. Målet er i skolegården, og her var der hamrende varmt denne dag.

 

Jeg lagde langsomt ud og holdt tempoet til starten af 5. runde, hvorefter jeg gik noget ned. Jeg havde glemt min kasket, og hovedet kogte i den bagende sol. Ganske vidst er der en hel del skygge på ruten, og jeg opsøgte den konsekvent ved at løbe i skyggesiden af vejen, når der var en sådan. Alligevel følte jeg mig godt bagt efter nogle runder. På 5. runde var kræfterne sluppet op, og jeg måtte begynde at gå op af bakkerne. Jeg kom igennem, og

 

 

Vigersted Bjergmarathon, Vigersted

Dato: 23. april 2011

Tid: 4.43:50

Hvor svært mht. stigning: 3 af 10

Hvor svært tekniskt: 1 af 10

Hvor svært mht. vejret: 1 af 10

 

Endnu en dejlig dag i Vigersted

 

 

Firkløver Marathon, Næstved

Dato: 25. april 2011

Tid: 4.35:

Hvor svært mht. stigning: 1 af 10

Hvor svært tekniskt: 1 af 10

Hvor svært mht. vejret: 1 af 10

 

Godt løb

 

Rudersdal Cannonball, Birkerød

Dato: 14. maj 2011

Tid: 4.30:21

Hvor svært mht. stigning: 5 af 10

Hvor svært tekniskt: 2 af 10

Hvor svært mht. vejret: 1 af 10

 

Skøn forårsdag

 

Vinde Helsinge Marathon & Motion, Gørlev

Dato: 15. maj 2011

Tid: 4.35:55

Hvor svært mht. stigning: 2 af 10

Hvor svært tekniskt: 1 af 10

Hvor svært mht. vejret: 1 af 10

 

Jeg var træt!

 

Vigersted Bjergmarathon, Vigersted

Dato: 20. maj 2011

Tid: 4.20:27

Hvor svært mht. stigning: 2 af 10

Hvor svært tekniskt: 1 af 10

Hvor svært mht. vejret: 1 af 10

 

Tillykke til Birgitte med marathon nr. 200!

 

Nykredit Copenhagen Marathon, København

Dato: 22. maj 2011

Tid: 4.19:25

Hvor svært mht. stigning: 1 af 10

Hvor svært tekniskt: 3 af 10

Hvor svært mht. vejret: 2 af 10

 

Overhalede 2000 løbere fra 10 km. til mål!

 

Copenhagen er ved at være et stort løb med 12.000 tilmeldte og godt 10.000 startende. Jeg er ikke særligt begejstret for de store løb, og da startafgiften for Copenhagen er meget høj, så ville jeg egentlig ikke have deltaget. Jeg vandt imidlertid 2 startnumre gennem en konkurrence, som Nykredit lavede på Fjæsbog, så jeg deltog alligevel.

 

Torsdag hentede jeg startnummeret på marathonmessen i Spartahallen på Østerbro, efter at have været i Vigersted og løbe Birgittes 200' marathon. Den medfølgende t-shirt var desværre lavet af 60 % bomuld, hvilket jeg har svært ved at forstå, da jeg aldrig vil bruge bomuld til løbebrug. Jeg har ikke løbet med den, men efter vask er den meget lang tid om at tørre. Hvis man forestiller sig, at det er sved, så kan man selv regne ud, hvor klam den bliver, når man har løbet nogle kilometer.

 

Jeg tog tidligt til København, og parkerede ved metrostationen Islands Brygge. Efter at have afleveret bagagen i bagageteltet (med masser af plads og overvågning - en kæmpe forbedring i forhold til mit første Copenhagen i 2008!), så tog jeg en plastikpose på, og satte mig på bolværket og slappede af. ½ time før løbsstart stillede jeg mig i toiletkøen, men jeg nåede aldrig frem, idet køen var helt ekstremt lang - det må altså kunne gøres bedre. I stedet gik jeg hen til startområdet, og ville stille mig mellem 4.30 og 4.40 fartholderne. Efter et hårdt program denne og de foregående uger, så ville jeg bare løbe roligt, og så sætte godt med fart på de sidste 5 km.

 

Bag 4.30 ballonerne stod Susanne og Tonny Gren. Susanne skulle ikke løbe, da hun allerede har løbet Copenhagen, og kun vil løbe hvert løb 1 gang, så i dag måtte hun heppe på Tonny. Jeg blev stående her, og snakkede med Susanne og Tonny indtil starten. Kl. blev 9.30, hvor løbet startede, men der gik ca. 15 min. før jeg kom over startstregen. Bag 4.30 fartholderne stod også både en panda, en luftballon og 5 marsmænd, så folk blev godt underholdt, når vi kom forbi.

 

Efter starten lod jeg mig falde lidt tilbage, så jeg løb mellem 4.30 og 4.40 grupperne, men ved 10 km. var jeg alligevel nået op til 4.30 ballonerne. Jeg passerede 10 km. som mand nr. 7.249. For at undgå trængslen ved depoterne, valgte jeg herefter at lægge mig lidt foran 4.30 gruppen. Der var godt med tilskuere, underholdning undervejs, og vejret var endnu godt - delvist overskyet og ikke særligt meget vind.

 

Da jeg nåede til 17 km., begyndte det at regne. Det var en pæn byge, der ebbede ud, ca. da jeg nåede 22 km. Herefter blev vejret godt, og solen brød frem. Pga. den tidligere regn og solen, blev det imidlertid meget fugtigt, men jeg var ikke særligt generet af det. Generet var jeg til gengæld af den frygtelige energidrik - Powerade. Fy føj for den lede lade, hvor det stads er stygt! Alt for kraftig og kunstig smag (gad vide, om udviklerne overhovedet selv har smagt det?), og for koncentreret. Jeg er imidlertid nødt til at få noget energi i løbet af et marathon, og depoterne indeholdt ikke andet end vand, Powerade, banan og appelsin. Derfor drak jeg ½ kop Powerade blandet med ½ - 1 kop vand ved hvert depot, men det er så absolut af nød - ikke af lyst.

 

Halvmarathon passerede jeg i tiden 2.13:02. Jeg fortsatte i stort set konstant tempo frem til depotet på Christians Brygge ved 25 km. De fleste af dem jeg løb sammen med, var begyndt at sætte tempoet ned, så fra halvmarathon blev jeg praktisk taget ikke overhalet af nogen. Fra 25 km. satte jeg tempoet en del op, og herfra og resten af løbet var der 3 løbere, som overhalede mig. Jeg nåede i mål på 4.19:25, dvs. en positiv split på lidt over 6½ minut. I mål var jeg mand nr. 5.448, dvs. at jeg var rykket 1.801 pladser frem + alle de kvinder, som jeg havde overhalet. Jeg var konstant nødt til at planlægge min rute mellem de andre løbere, og var derfor meget ofte nødt til at løbe på kryds og tværs af vejen, og alle svingene blev taget langt fra ideallinien.

 

Det er meget tilfredsstillende at kunne disponere sit løb, så man har overskud helt til mål. Jeg syntes, at det var virkeligt sjovt, men selvfølgelig burde jeg kunne løbe hurtigere, hvis jeg holdt et højere tempo gennem hele løbet.

 

 

Livø Marathon, Livø

Dato: 28. maj 2011

Tid: 4.36:28

Hvor svært mht. stigning: 5 af 10

Hvor svært tekniskt: 3 af 10

Hvor svært mht. vejret: 3 af 10

 

Tillykke til Basse (fremover Junior) og Stormesteren med hhv. marathon nr. 100 og 300!

 

Et marathon på en lille ø i Limfjorden, arrangeret af Stormesteren - det lyder sjovt, så selvfølgelig skal jeg da med! Sådan var mit ræsonnement, da jeg tilmeldte mig. Jeg håbede at kunne lokke nogle af tosserne fra sydhavsøerne med, men det lykkedes ikke, så jeg måtte køre hele vejen frem og tilbage alene. Hvad jeg ikke vidste var, at Simon (tidligere Basse - nu Junior) skulle løbe sit marathon nr. 100 denne dag, og at Stormesteren selv skulle løbe sit nr. 300 denne dag. Stort, stort tillykke til begge!

 

Der er 434 km. til Rønbjerg, hvor færgen til Livø sejler fra. Det er 5½ times kørsel. Da vi skulle være i Rønbjerg kl. 9.30, skulle jeg således regne med at tage hjemmefra aller senest kl. 4, men da der også skulle være tid til pauser undervejs, så valgte jeg at tage afsted allerede kl. 1.30, så jeg kunne sove og spise lidt undervejs. Med bilen indrettet som camper, kunne jeg snuppe en lur i relativ komfort. Det gjorde jeg ved Skanderborg, hvor jeg sov ca. 1 time. Desuden tog jeg en pause med morgenmad lige syd for Rønbjerg.

 

På havnen var løberne begyndt at komme. Jeg er ikke så tit til de små jyske løb, så jeg kender ikke de jyske løbere så godt som de sjællandske, men de fleste af den lokale mafia ved jeg dog hvem er. På havnen fik jeg set den nye vandrerpokal, som er begyndt at husere blandt de nyoptagne Klub 100 løbere. Det er en gyselighed, som vistnok en gang var et fuglebad med to opsatser ovenpå, kronet af en løbesko - alt malet i guld (eller er det bronze?).

 

Vi kom ombord på færgen "Mini II", og sejlede let vuggende over til Livø. Der var en frisk vind, og ind imellem kom der en let byge. På Livø gik vi op forbi kroen til en lade / udhus, som blev benyttet som omklædningsrum og depot. Lige inden starten regnede det noget, men der var ophold i regnen lige efter start. Under løbet kom der mange byger - de fleste forholdsvist lette, men der var også nogle ret kraftige byger ind i mellem.

 

Vi kom afsted på prologen - ned til havnen og runde en bænk med udskårne sæler - godt 2 km. Derefter var stod menuen på 6 st. 8-tals formede runder. Hver runde bestod af en ud-sløjfe på østsiden af øen, og en hjem-sløjfe på nord- og vestsiden af øen.

 

Ud-sløjfen startede med en lang, lang bakke op gennem skov, et par små, stejle pukler op og ned og så ud på en lang tur ned til og på strandengen på østsiden af øen, bagom og så tilbage gennem 'byen' til depotet. Stien på strandengen havde en godt knudret overflade.

 

Hjem-sløjfen gik først op af en halvlang bakke gennem skoven, så et fladt stykke og så en kraftigere, men kort bakke gennem det sidste stykke af skoven. Herefter var det ud på en 'højslette', hvor man løb med en kraftig modvind, men med flot udsigt over Limfjorden. Gennem løbet blev det imidlertid mere og mere diset, og mine briller blev godt 'plettet' af regnen, så efter et par runder kunne man ikke se over fjorden til land. Efter et stykke på højsletten, løb man langs med en skov, tværs hen over øen, og ned af bakke til depotet.

 

Efter løbet blev det diskuteret, hvilken af de to sløjfer, der var den hårdeste. Nogle syntes, at ud-sløjfen var den hårdeste pga. den lange bakke lige efter start. Andre mente, at hjem-sløjfen var hårdest. Jeg syntes, at hjem-sløjfen var hårdest pga. den kraftige blæst oppe på højsletten. Blæsten bevirkede, at tøjet, der var gennemblødt af regn, blev presset ind mod kroppen, så al den isolerende luft blev presset ud. Derfor blev jeg godt kold - specielt på runde 2 og 3, hvor regnen var kraftigst.

 

Inden løbet havde Stormesteren sagt, at der var 'nogle bakker'. Dette betyder en godt kuperet rute - faktisk på niveau med eller lidt over Skodsborg-ruten. Jeg havde tolket Stormesterens udtalelse rigtigt, og lagde (som sædvanligt) forsigtigt ud. Jeg løb dog op af alle bakkerne, og var i stand til at gøre dette hele løbet igennem. Gennem størstedelen af løbet havde jeg Kim, Jens og Stephan foran mig. De gik op af nogle af bakkerne, men løb hurtigere end mig på strækkene, hvor det gik lige ud eller nedaf. På 5. runde nåede jeg op til og overhalede dem, og satte lidt mere fart på, så jeg kunne holde dem bag mig på 6. runde. De valgte imidlertid at løbe op af bakkerne på sidste omgang og at forsøge at indhente de foranløbende, så de kom i mål nogle minutter før mig. Jeg kom i mål som sidste mand.

 

Efter løbet var det i bad, og så biksemad på kroen. Man kunne vælge at tage færgen kl. 16.30 eller 18.30. Hvis jeg havde kastet biksemaden i mig, og havde løbet ned til færgen, kunne jeg måske have nået den tidlige færge. Jeg valgte at tage den med ro, og fik spist aftensmad og kransekage i fred og ro til hyggelig snak med de andre tosser. Kropersonalet skulle med samme færge tilbage som os andre, så vi måtte ud i regnen den sidste tid. Vi stod og snakkede i ly af regnen og blæsten bag ved læskuret ved havnen.

 

Tilbage i Rønbjeg kørte jeg hjemad. Regnen stod voldsomt ned det meste af tiden - først da jeg nåede over Storebælt, blev det mest tørt. Inden da havde jeg dog taget mig en lur på en rasteplads på ca. 2 timer, så kl. var over 2, før jeg nåede hjem. Det er hårdt at skulle køre så lang tid for at komme til et enkelt marathon, men det var en god oplevelse at løbe på Livø.

 

 

Kalkmineløb, Daugbjerg

Dato: 2. juni 2011

Tid: 5.11:20

Hvor svært mht. stigning: 7 af 10

Hvor svært tekniskt: 7 af 10

Hvor svært mht. vejret: 3 af 10

 

Nøj, hvor jeg led!

 

For andet år deltog jeg i Kalkmineløbet i Daugbjerg og Mønsted Kalkgruber ved Viborg. Ruten var blevet ændret noget siden sidste år, så i år skulle man kun 1 gang ned i Mønsted Kalkgruber pr. omgang, hvor man sidste år skulle derned 2 gange pr. omgang. Der skulle fortsat løbes 4 omgange, så ruten over jorden var blevet forlænget. Dette bevirkede, at ruten var lidt lettere i år end sidste år.

 

På trods af den lettere rute havde jeg det absolut ikke lettere. I 2010 havde jeg alle tiders løb, hvor jeg løb med stort overskud, og kunne øge hastigheden hele løbet igennem. I år løb jeg fuldstændigt uden overskud, og led hele løbet igennem. Min opfattelse af, at dette løb er et af de bedste løb i Danmark, er imidlertid uændret, og jeg vil meget gerne komme tilbage hertil - også selvom der er *bandeord* langt fra min sydhavsø.

 

I dagene op til løbet havde jeg været helt afkræftet og med ekstremt dårligt humør - sandsynligvis en stressreaktion op til mit marathon nr. 100 senere på ugen, kombineret med en begyndende halsbetændelse. Dette var nok meget medvirkende til, at jeg havde så elendigt et løb. Til gengæld hjalp løbets hjælpere helt ekstremt meget med til at hjælpe mig, og de øvrige løbere, frem og igennem det hårde løb. De hjælpere er simpelthen de bedste, som jeg har oplevet til noget løb! De er hjælpsomme, og kommer hele løbet igennem med opmuntrende tilråb. En løb sågar efter en op af bakkerne inde i skoven kort før Daugbjerg, for at sikre, at man løb i stedet for at gå - det er klasse!

 

De fantastiske hjælpere, kombineret med gode depoter, stor fantasiudfoldelse ved de to ekstra depoter hhv. på DUUL-bjerget og nede i Daugbjerg Kalkgrube, den fantastiske rute, den gode stemning og de rare medløbere, gør løbet til noget helt særligt og meget anbefalelsesværdigt.

 

Jeg kørte fra Falster kl. 5 om morgenen, spiste morgenmad på Fyn, og var fremme ved Daugbjerg i god tid. Parkeringspladsen var en mark, hvor jorden var meget løs og blød (og i øvrigt vrimlende med store, brune biller) - godt at det var tørvejr - ellers var Falck kommet på overarbejde med at fritrække fastkørte biler. Startnummeret blev hentet, og der blev hilst på de øvrige løbere. Vejret var solskin, 22 - 25 graders varme og en lidt høj luftfugtighed. I skoven stod luften stille, mens der var noget mere luft ude på de åbne marker. Det meste af ruten over jorden løber gennem skove, og her var det ganske varmt.

 

Når man kom ned i kalkgruberne, blev man mødt af en mur af 'kold' luft. Det var på grænsen mellem at være behageligt køligt og decideret koldt. Når man kom ud af Mønsted Kalkgrube, kom man til gengæld ud i kraftig sol og stillestående meget varm og fugtig luft - det var som at komme direkte fra et køleskab til en sauna - ikke behageligt. Samtidig går stien op af bakke, så efter de første 2 runder besluttede jeg mig til at gå op her, for ikke at risikere et hedeslag. Jeg fandt ud af, at 5 - 10 meters gang var nok til at akklimatisere sig til varmen.

 

Underlaget er ret svært at løbe på en stor del af ruten. Nede i kalkgruberne er underlaget meget ujævn, og belysningen meget svag, så man tager uvilkårligt høje skridt, hvilket hverken er hurtigt eller behageligt. Stierne udenfor er præget af meget sand og mange trærødder. Alice var så uheldig at falde to gange - avs!

 

Maven brokkede sig en del på sidste del af første omgang, så jeg bruge 3 - 4 minutter på toilettet før Daugbjerg. Hele 2. runde brokkede maven sig imidlertid igen, så lige før Daugbjerg måtte jeg bruge 6 - 7 minutter på toilettet. Herefter havde jeg ikke flere problemer, men energien og lysten til at løbe fandt jeg aldrig denne dag. Bakkerne blev dog forceret i løb indtil 4. omgang, hvor jeg måtte gå op af DUUL-bjerget, og et par andre steder. Tempoet var dog aldrig noget at råbe hurra over. Igennem kom jeg alligevel, men på en af mine hidtil dårligste marathontider.

 

Efter løbet var der en udemærket middag (med i startgebyret). Den spiste jeg alene i bilen, da jeg ikke havde noget tørt tøj ved målet. Herefter kørte jeg til Mønsted, hvor der var mulighed for at tage bad.

 

Herefter blev kursen sat mod Langeland, hvor Claus Ø holdt marathon dagen efter. Jeg fandt en rasteplads, hvor der var relativ ro, og sov om natten. Aftensmad var der ikke behov for at sørge for undervejs, da der jo havde været aftensmad i Daugbjerg.

 

Konklusionen: Alle tiders anbefalelsesværdige løb, men jeg ramte bare slet ikke dagen.

 

 

Langeland Cannonball, Rudkøbing

Dato: 3. juni 2011

Tid: 4.44:10

Hvor svært mht. stigning: 1 af 10

Hvor svært tekniskt: 2 af 10

Hvor svært mht. vejret: 3 af 10

 

Tillykke til Kyssemesteren med marathon nr. 200!

 

Dagen efter Kalkmineløbet i Daugbjerg, arrangerede den storkyssende Claus Ø det første Langeland Cannonball. Løbet var samtidig Claus Ø's løb nr. 200.

 

Efter en nat på en rasteplads ved Middelfart, kørte jeg til Rudkøbing, hvor løbet skulle afholdes. Jeg var glad for at være i god tid, for der var lang kø og ventetid både ved broen over Svendborgsund og broen over til Langeland. En stor del af løbemafiaen fra både Sjælland, Fyn og det sydøstlige Jylland kom til løbet, så det var vældigt hyggeligt. Der var kraftigt solskin, en let vind og godt med varme på. På en del af ruten gav det en del problemer med kogende hoveder, mv., men det var på den anden side også dejligt op til og bagefter løbet.

 

Ruten var en rundstrækning startende i den sydlige udkant af Rudkøbing. Man løb ned til vandet, og efter en lille afstikker fulgte man vandet sydpå på et dige og en eng. Her skulle man tro, at der ville være en dejlig sval brise fra vandet, men nej - vinden var i ryggen, og solen stik forfra, så her var der særdeles varmt! Efter hedeturen løb man gennem en lille lund, forbi et rensningsanlæg (lidt lugtgener, men ikke det store), på nogle veje hen til et vanddepot, midtvejs på ruten. Herefter gik det på skovstier og -veje 1 - 1½ km., og så ud på en smal landevej med gamle, stynede træer. Her var der en led bakke, man skulle op over, men heldigvis kom vinden imod en her - men jeg kogte nu alligevel, når jeg løb hen over bakken. Efter et stykke på vejen drejede man ned af en anden vej, og så ad en skovsti og en vej med skygge næsten helt til målet.

 

Jeg var ikke helt på toppen efter det hårde løb dagen før, stress over marathon nr. 100 to dage senere, samt gener på begyndelsen af halsbetændelse (efterfølgende har jeg fundet ud af, at det nok snarere var høfeber), samt pga. varmen, men jeg kunne da løbe hele vejen. Jeg ville gerne have fulgtes med Claus Ø (og ikke mindst hans følgesvend(inde), som havde en særdeles velsiddende løbenederdel på ;-)), men Claus havde en meget hård dag på kontoret, og var meget tidligt nødt til at gå en del. Jeg kom derfor til at løbe fra dem allerede på 2. omgang.

 

Dette løb var mit marathon nr. 99. Her, hvor jeg var lige ved at nå mit mål om at løbe mit marathon nr. 100, begyndte jeg at se frem imod, hvad der så kunne være mit næste mål mht. marathon. Christian Hottas har flere gange fortalt om marathonsamlernes forskellige mål omkring at løbe i alle europæiske lande, i alle de amerikanske delstater, på så mange øer som muligt, mv. Et af målene er, at ramme samtlige minuttal indenfor et 60-minutters interval. Jeg havde opgjort, hvilke minuttal mine sluttider havde, og havde lagt mærke til, at fra 4 - 5 timer, manglede jeg 'kun' ca. 15 minutter som sluttider. Da det gik op for mig, at jeg ikke ville kunne nå i mål indenfor de 4 ½ t., som jeg havde sat som mål for dagen, så besluttede jeg mig for, at forsøge at ramme et af mine manglende minuttal. Det nærmeste, som jeg manglede, var 4 timer og 44 minutter.

Jeg var imidlertid lidt for tidligt på den, hvorfor jeg ventede ca. 3 minutter lidt før målet, hvorefter jeg løb i mål på det ønskede minuttal. Det er nok at snyde lidt, men jeg har tidligere set bl.a. Horst Preisler gøre noget lignende i Kalundborg.

 

Efter målgang fik jeg en masse at drikke, spiste en del vandmelon, og ventede sammen med de andre på Claus Ø. Det havde været en drøj omgang for Kyssemesteren, så det tog sin tid, men han klarede det, og kom i mål til tilråb fra os andre. Stort tillykke til en særdeles vellidt løber!

 

Herefter tog jeg bad og snakkede lidt med de andre. Jeg havde håbet, at jeg havde kunnet nå en pizza i Rudkøbing, men der var gået for lang tid, så jeg måtte tage direkte til Spodsbjerg, hvor jeg havde bestilt plads på færgen. Det var godt, at jeg havde reserveret, for færgen var helt fyldt. På vej hjem kørte jeg forbi det lokale pizzaria, for jeg gad ikke at lave mad, efter at have været væk i godt to døgn, og inden jeg skulle på marathontræner-kursus dagen efter.

 

 

Skodsborg Marathon - Der Er Et Yndigt Land Marathon, Skodsborg

Dato: 5. juni 2011

Tid: 4.27:26

Hvor svært mht. stigning: 7 af 10

Hvor svært tekniskt: 2 af 10

Hvor svært mht. vejret: 2 af 10

 

Så kom nr. 100 i hus!

 

Nummer 100! Det tal har jeg jagtet i lang tid. Specielt i starten af 2009 fyldte det meget, hvorefter det gled mere i baggrunden igen. Fra årsskiftet, har det igen fyldt meget i min bevidsthed, og i den sidste uge op til, var jeg decideret stresset over, hvordan det skulle gå. Jeg så derfor meget frem til at få det overstået.

 

Jeg havde egentlig tænkt mig, at nummer 100 skulle være til et løb, som jeg selv arrangerede - helst mit fødselsdagsmarathon - Falster Jagtmarathon, men jeg fik løbet så mange marathon i vinteren / foråret, at det ville medføre, at jeg fik rigtigt mange måneders pause op til. Det ville jeg ikke, så jeg rykkede det gradvist fremad, og til (næst)sidst ville jeg løbe nr. 100 i Hamburg, som det tredje løb på dagen i Allermöher d. 25. juni. Årsagen var dels, at jeg så kunne undgå alt for meget opmærksomhed, og dels at jeg kunne bruge det som alle tiders motivation til at gennemføre alle tre løb dernede. Jeg havde planlagt nøje, hvilke løb jeg ville deltage i op til, og havde flere løb i reserve, hvis jeg skulle misse et eller flere af de planlagte løb.

Imidlertid skulle Birgitte løbe sit marathon nr. 200, og det løb havde jeg ikke med i min kalender. Jeg ville imidlertid meget gerne med, for at fejre en af de aller sødeste marathontosser, og jeg ville ikke aflyse nogen af de planlagte løb. Derfor måtte jeg rykke mit nr. 100. Jeg fandt derfor et par ekstra løb op til, og besluttede mig for, at nr. 100 skulle være i Skodsborg, Grundlovsdag.

 

Årsagen til, at det skulle være Skodsborg er dels, at det er et velarrangeret lille løb, på en god (men svær) rute, og at det tiltrækker en række af løbetosserne. Jeg ville også meget gerne støtte Skodsborg Marathon og Jerk og Morten, efter det stormvejr, som løbet har været ude i, og give dem en tillidserklæring ved at løbe mit nr. 100 der. Samtidig var Grundlovsdag også en god dag at bruge som milepæl.

 

Dagen før var jeg til temakursus om marathontræning som led i uddannelsen til løbetræner i DGI-regi. Her skulle vi bl.a. fortælle, hvor mange marathon vi selv havde løbet. En havde løbet 14 marathon, en havde løbet 2, en tredje havde løbet 10 marathon, osv. Den af de andre, der havde løbet flest marathon, havde løbet ca. 33. Da jeg skulle sige, hvor mange marathon jeg havde løbet, kunne jeg sige, at jeg havde løbet 99 marathon, og at jeg skulle løbe nummer 100 dagen efter! Her gik det for alvor op for mig, at nu var det lige ved.

 

Jeg havde det absolut ikke godt om morgenen, da jeg stod op. Til ethvert andet løbet, havde jeg nok meldt afbud, men det var ikke en mulighed denne dag. Peter skulle med ind til løbet, og kørte, hvilket jeg var glad for. Vel fremme stod det klart, at jeg havde overset, at vi skulle løbe i rødt og hvidt denne dag - jeg havde taget min blå 'Idestrup Kondi' t-shirt på - den samme t-shirt, som jeg havde haft på til mit første marathon 3 år, 8 måneder og 12 dage tidligere (men belært af erfaringen, havde jeg denne gang en tætsiddende undertrøje på, så jeg undgik at få raspet brystvorterne af!).

 

Løbet skulle jo holdes Grundlovsdag, så selvfølgelig skulle der være en grundlovstale. Per Hviid skulle have holdt den, men da han alligevel ikke kunne, så bad Jerk i stedet mig om at holde en tale. Jeg er absolut ikke begejstret for at skulle holde tale, og for at få opmærksomhed, men jeg sagde alligevel ja, idet det er noget, som jeg bliver nødt til at arbejde med. Jeg havde fået en god idé til talen, og selvom jeg kom til at springe noget af den over, så syntes jeg selv, at det gik ok. Talen kan læses her.

 

Jeg fik gaver af en række løbere - tusinde tak.

 

Efter talen startede løbet. Der var en lille gruppe af løbere, som fulgtes med mig. Det er jeg normalt ikke meget for, men det var godt denne dag - tusinde tak. Det var en dejlig dag i skoven. Træerne skyggede heldigvis det meste af vejen, for det var ganske varmt i solen. Et par gange standsede vi ved kilden i Rådvad, og drak kildevand - skønt!

 

På trods af sygdom, stress og generel uoplagthed, var jeg godt løbende denne dag, og vi løb lidt hurtigere end jeg havde gjort de seneste mange marathon. Måske derfor fik jeg den første fibersprængning, som jeg har været ude for. Den kom efter 29 km., da vi var på vej ned af en lille bakke. Der kom pludseligt et kraftigt jag af smerte i mit ene baglår, og jeg måtte standse helt op. Efter at jeg havde sundet mig lidt, løb vi videre i et lidt roligere tempo. Jeg havde stadig smerte i baglåret, men så længe jeg tog den med ro ned af bakke, så gik det alligevel ok.

 

Da der manglede ca. 1 km., stod der en stor gruppe af mafiosi og ventede på os. De løb sammen med os det sidste stykke. Det aller sidste stykke løb jeg baglæns, mens hele gruppen og dem der stod i målet klappede. FEDT! Tusinde tak til jer alle sammen!

 

Efter målgangen fik jeg flere gaver. Bl.a. gav René Hjorth mig en mini-NFL-hjelm fra Houston Oilers - stort! Tusinde tak, René. Birgitte gav mig en Klub 100 T-shirt på vegne af Klub 100 løberne - selvfølgelig i en pangfarve, som jeg selv ville vælge det - den er jeg super glad for. Tusinde tak.

 

Det var en dejlig dag i skoven, og hold da op, hvor er jeg lettet over at have nået nummer 100. Tusinde tak til Peter for at være med denne dag, og til alle jer andre for selskabet og for gaverne. Jeg ser allerede frem mod at løbe nr. 200, meeen der går lige et par år, før jeg når så langt.

 

 

Sorø Social Marathon, Sorø

Dato: 18. juni 2011

Tid: 4.39:00

Hvor svært mht. stigning: 1 af 10

Hvor svært tekniskt: 1 af 10

Hvor svært mht. vejret: 3 af 10

 

Claus Fischer arrangerede det første Sorø Social Marathon. Start og mål var hos Claus i Sorø, og ruten var en lang rundtur i skovene omkring Sorø. Det var en flot tur, men vejret var desværre ikke med os denne dag, idet det regnede en god del af turen.

 

Ruten var ikke afmærket. I starten løb vi samlet, hvorefter de hurtigere grupper skulle løbe fra. Det bevirkede, at de ikke så hurtige løbere fik det noget svært i starten. Der var depot ved ca. 10 km., ca. 18 km. og ca. 28 km. (jeg har ikke helt styr på km.-tallene, så bær over mig, hvis det er forkert).

 

Jeg løb i 4.30 gruppen. Med i løbet var en anden løber fra Guldborgsundløberne (navnet undslipper mig lige nu). Hun fulgte godt med de første 10 km., men fik herefter problemer med at følge med. Jeg forsøgte at hjælpe til, men efter 18 km. stod hun af. Herefter løb jeg op til Claus, som løb sammen med Susanne og Tony fra Sverige. Dem løb jeg herefter sammen med et godt stykke, hvorefter Tony og jeg løb fra i et rigtigt godt tempo (ca. 5.07 min./km.). Ved det sidste depot ventede vi et stykke tid på Susanne og Claus, men der var mange myg, så jeg løb fra igen, sammen med to af de andre løbere, som vi havde overhalet lidt før depotet. Den ene faldt dog fra ret hurtigt. Resten af turen gik i et (for mig) højt tempo (ca. 5.05 - 5.15 min./km.). Sluttiden blev derfor ok, på trods af det lave tempo midt i løbet. Vi fik også overhalet en del løbere på den sidste del af turen.

 

Når jeg løb hurtigt mærkede jeg noget til fibersprængningen to uger tidligere, men det føltes ikke kritisk - blot som en påmindelse om, at jeg ikke skule løbe hurtigere.

 

Efter løbet var der hjemmebagte boller og mulighed for bad - skønt.

 

 

Allermöher Triple kl. 5, Hamburg, Tyskland

Dato: 25. juni 2011

Tid: 4.42:34

Hvor svært mht. stigning: 1 af 10

Hvor svært tekniskt: 1 af 10

Hvor svært mht. vejret: 1 af 10

 

I 2009 forsøgte jeg første gang at gennemføre Allermöher Triple. Den gang stillede jeg ikke op til det 3. løb - ikke fordi, at jeg mente, at jeg ikke kunne gennemføre, men fordi, der den gang var en tidsgrænse på kun 5 timer. Da jeg havde brugt næsten 5 timer på at løbe det andet løb, var det helt udelukket, at jeg ville kunne nå igennem det tredje marathon på maksimalt 5 timer.

 

I år (og også sidste år, men da var jeg indisponeret efter 6-dages løbet på Bornholm), var tidsgrænsen sat til 7 timer for det sidste løb. Derfor forsøgte jeg mig igen med at gennemføre de tre marathon på én dag. For at gøre en lang historie kort, så lykkedes forsøget, men nøj, hvor var det hårdt!

 

Første løb skulle starte lørdag morgen kl. 5 i Hamburg. Jeg havde derfor valget mellem at tage en overnatning i Hamburg (hvilket jeg fravalgte pga. et i forvejen alt for stort rejsebudget), at sove i bilen om natten et sted imellem Puttgarden og Hamburg, eller den hårde løsning - at tage direkte hjemmefra til start. Jeg valgte den sidste løsning, hvilket betød, at jeg skulle med en færge kl. 1.45 fra Rødby, og var fremme ved Eichbaumsee i Hamburgs østlige udkant ca. 4.15.

 

For at nå færgen kl. 1.45, var jeg nødt til at køre ca. kl. 0.30. For at køre kl. 0.30, skulle jeg op lige før midnat. Jeg forsøgte derfor at få sovet så meget som muligt om eftermiddagen. Jeg var hjemme fra arbejde ca. kl. 14.30, og kl. 15.30 gik jeg i seng, og faldt i søvn med det samme. Desværre gik der ikke længe (ca. 1½ tme), før jeg vågnede igen, og det var umuligt at falde i søvn igen. Jeg forsøgte et par gange i løbet af eftermiddagen og aftenen at falde i søvn, men det lykkedes ikke. Til gengæld havde jeg en lang, rolig aften, hvor der var god tid til at forberede mig på løbene. Morgenmaden spiste jeg på færgen.

 

Fremme i Hamburg var der ingen problemer med at finde startstedet. Startnummeret blev hentet, og jeg fik hilst på et par af de andre løbere, som jeg kender fra bl.a. 6-dages løbet på Bornholm, og andre steder. Morgenen var relativt kølig, og der faldt lidt støvregn - egentlig perfekte forhold, vejrmæssigt. Jeg startede ud med en let jakke på, men allerede efter 5 km. lagde jeg den i målet, og løb så i korte ærmer resten af det første marathon. Støvregnen varede kun kort tid.

 

Løbet foregår rundt om Eichbaumsee, som er en (kunstigt anlagt?) tidligere badesø, hvor der nu er badeforbrud pga. parasitter i vandet. Stierne omkring søen er meget populære til hundeluftning - bl.a. pga. at der er en strækning, hvor hundene må gå frie. Det gav nogle udfordringer i løbet af dagen, hvor der pludselig kom hunde løbende eller luntende ind foran en, men der var ingen problemer med bidske hunde. Ruten var på 2,65 km., og underlaget var gode parkstier med få og meget små stigninger.

 

Der var 21 deltagere til starten kl. 5. Langt de fleste var tyske Klub 100 løbere. Vi var kun 3 udlændinge - 1 hollænder og 2 danskere. Jeg kendte ikke den anden dansker, Mogens Sørensen fra Silkeborg, men han havde også deltaget i 2010, men havde været nødt til at udgå fra 2. løb pga. maveproblemer. Dette var desværre også tilfældet i år.

 

Jeg havde ikke de store problemer i kl. 5-løbet. Tempoet blev holdt fint nede. Mit mål var ca. 4.45, og absolut ikke under 4.40. Resultatet blev 4.42, så det var fint ramt. Jeg løb alene hele løbet, men fik vekslet et par ord med nogle af de andre, når vi passerede hinanden.

 

Mellem kl. 5-løbet og kl. 11-løbet havde jeg ca. 1 t. 15 min. Her spiste jeg et par boller, drak noget vand, te og cola, skiftede tøj, smurte vaseline på de udsatte steder, og slappede af. Jeg følte mig relativt frisk (benene var dog ret stive), da starten til det 2. marathon gik kl. 11.

 

Tempoet blev sat lidt lavere til løbet kl. 11. Jeg forsøgte at distrahere mig selv fra at tænke på at løbe, og forsøgte konstant at lave forskellige regnestykker i hovedet, lyttede til musik, og fulgte med i, hvad der skete i parken omkring mig, mv.

Den ene del af ruten går mellem badesøen Eichbaumsee, og en sidegren til Elben. På Elben var der dragebådsregatta igen i år, ligesom der havde været to år tidligere. Hele dagen kunne man høre speakeren udråbe deltagerne til de enkelte heats, og høre trommeslagene fra bådene, når rytmen for roerne skulle sættes. Der var imidlertid kun et enkelt sted, hvor man kunne få et glimt af selve bådene, og det kun, når de var ved det vestlige vendepunkt for deres bane - lidt ærgerligt.

 

Vejret var rigtigt godt til langdistanceløb - relativt køligt (ca. 18 grader), mest overskyet, ikke alt for høj luftfugtighed og næsten ingen vind. Der kom noget sol i løbet af dette løb, men det blev aldrig et problem.

 

Den sidste del af det andet marathon var ikke særligt sjovt. Der gik tudekiks i løbet - jeg var træt, manglede energi og kedede mig. Jeg overvejede derfor seriøst at lade være med at stille op til starten kl. 17. Faktisk havde jeg besluttet mig for at lade være med stille op til det sidste marathon, da jeg kom i mål efter det andet marathon. Denne beslutning gav mig imidlertid det problem, at jeg i så fald skulle vente ganske længe i Tyskland, før jeg kunne komme med færgen. Jeg havde nemlig bestilt færge kl. 2.45 om natten, og selvom det var muligt at få en tidligere afgang på den billet, så gjaldt det kun en tidligere færge på samme dag. Jeg kom i mål ca. kl. 16.15, så det var lang tid at vente i Tyskland.

 

På trods af min beslutning om at lade være med at stille op til det 3. marathon, så forberedte jeg mig alligevel på at gøre det. Jeg spiste en bolle mere, drak noget mere cola, te og vand, skiftede tøj og smurte mere vaseline på de nu ganske tyndslidte udsatte steder. Kl. 17 stod jeg af uvisse grunde (nok noget med stolthed) igen til start.

 

Benene var meget stive efter 3 kvarters inaktivitet, og der gik ca. 1 omgang, før benene igen var til at have med at gøre. Jeg løb fortsat hele tiden, men det gik meget, meget langsomt. Faktisk ville det nok have gået hurtigere, hvis jeg havde valgt at gå i stedet.

 

Vejret var skiftet lidt, og der kom en smule regn ind imellem - meget lidt, men nok til, at udsynet fra brillerne blev noget uklart, og nok til, at MP3-afspilleren (som jeg normalt har i en lille plastikpose, men desværre ikke denne gang) i baglommen holdt op med at fungere. Æv! Jeg havde ellers god brug for noget til at distrahere mig fra løbet.

 

Omgangene var, som tidligere beskrevet, ganske korte. Det så jeg som en klar fordel, idet jeg hele tiden kunne sige til mig selv, at nu er der kun ca. 100 m. hen til det hjørne, og så skal jeg bare hen langs med Dragebådsregatta-stævnepladsen, så hen over den lille rundkørsel, op af den sti, gennem S-kurverne og så er den omgang gået! Det er utroligt, så mange mentale tricks man kan lave overfor sig selv, når man er ude på den slags ture.

 

Jeg var i stand til at løbe hele tiden, frem til slutningen af den 5. sidste omgang. Her gik jeg ca. 150 m., og på de følgende 3 omgange gik jeg 3 - 4 gange 100 m. pr. runde. Det var nu blevet mørkt, men heldigvis var stierne i rigtig god stand, man kunne løbe relativt sikkert uden pandelampe. Jeg havde en med, men havde ikke lyst til at skulle de ca. 2*50 m. væk fra ruten, for at hente den i bilen.

 

På sidste runde blev jeg indhentet af de to sidste løbere - Christine Schroeder og Kurt Gormanns. De insisterede på, at vi skulle løbe sammen i mål, så jeg satte hastigheden lidt i vejret, mens de skiftevis gik og løb, for at vi kunne holde samme hastighed - så langsomt løb jeg! Vi kom sammen i mål, og det var rigtigt fedt. Jeg havde haft et mål om at 'løbe' på ca. 5.45, men jeg brugte 6.18 om det tredje marathon - dang!, det er langsomt!

 

Efter målgang, og modtagelsen af dagens tredje medalje, skiftede jeg tøj, spiste og drak en smule, og slappede så af i bilen. Jeg kunne ikke sove, da jeg havde truffet den forkerte beslutning at lade være med at sætte sengen i bilen. Det blev til ca. 3 kvarters afslapning i bilen, og så kørte jeg mod Puttgarden. Jeg var bange for, at jeg nu var så træt, at det ville være farligt at køre, men så slemt var det ikke, og jeg følte ikke, at det var uforsvarligt. Strækningen op til Puttgarden blev forceret i et stræk, selvom jeg havde indlagt 3 kvarter til pause undervejs, hvis jeg var for træt. Jeg kom derfor til Puttgarden lige i tide til, at jeg kunne nå en færge tidligere end planlagt. På færgen lå jeg på nogle sofaer, og slappede af, men nøj, hvor var det hårdt at komme op og ned af trapperne. Kl. 4 om natten var jeg hjemme. Her blev det til at hurtigt bad og tandbørstning, og så i seng. Søndagen gik med at sove og med at slappe af.

 

Mandag måtte jeg melde afbud til træningen fra Cementen med Guldborgsundløberne, da min ene læg var meget medtaget. 3 uger tidligere havde jeg fået en lille fibersprængning i den læg, så jeg turde ikke presse den ved at løbe i det tempo, som det var meningen, at vi skulle løbe mandag aften. Heldigvis kunne René tage gruppen - tak.

 

Næste gang jeg skal til noget lignende dette, så skal jeg ikke udsætte mig selv for at skulle køre hjem direkte efter løbet.

 

Jeg er stolt over at have gennemført, men også bekymret over, at løbene igen viste, at jeg virkeligt skal presse mig selv hårdt, for at nå ud over 120 km. Det er en del kortere, end jeg mener, at jeg burde kunne løbe forholdsvist problemfrit.

 

 

Allermöher Triple kl. 11, Hamburg, Tyskland

Dato: 25. juni 2011

Tid: 5.13:35

Hvor svært mht. stigning: 1 af 10

Hvor svært tekniskt: 1 af 10

Hvor svært mht. vejret: 2 af 10

 

Se beskrivelse under kl. 5 løbet.

 

Allermöher Triple kl. 17, Hamburg, Tyskland

Dato: 25. juni 2011

Tid: 6.18:09

Hvor svært mht. stigning: 1 af 10

Hvor svært tekniskt: 1 af 10

Hvor svært mht. vejret: 2 af 10

 

Se beskrivelse under kl. 5 løbet.

 

 

 

Siden er sidst opdateret 4. august 2011